Hjælp til skønhed - Hudlæge på Århus Sygehus, Jakob E. Borch, har åbnet "Skønvirke klinikken", Falen 18b. Her kombineres traditionelle kosmetologiske behandlinger med kosmetiske dermatologiske behandlinger, som for eksempel IPL, fillers og botox. "Skønvirke klinikken" tilbyder alle de traditionelle kosmetologiske behandlinger: Ansigtsbehandlinger, voksbehandlinger, farvning/retning af øjenbryn og -vipper, manicure og pedicure med/uden lak, massage samt make up. Af kosmetisk dermatologiske behandlinger tilbydes: Rynkereduktion med Botox og/eller fillers, forstørrelse og formning af læber, korrigering af "tandkøds-smil", behandling af mindre hypertrofiske ar, permanent hårfjerning, fjernelse af karsprængninger, fjernelse af alders- og solbetingede pigmentforandringer. På "Skønvirke klinikken" anvendes Ellipse Light IPL (Ellipse laser), Restylane, Juvéderm Ultra og Botox (Vistabel). Dermatologiske behandlinger foretages af hudlæge Jakob E. Borch og de kosmetologiske behandlinger foretages af fra venstre, Cilla Ankjær Madsen, Birgit Borre og Anna-Poulina Borch.