Veninder på tværsaf alder ogkulturforskelle
Veninder på tværs
af alder og
kulturforskelle
Når Joan og Rachida mødes, ordner de ofte praktiske ting i forhold til kommunen banken eller samler en reol. - Men der bliver da også tid til, at udveksle tanker og syn på private emner som forhold mellem mand og kvinde samt og religion, siger de samstemmende.
Foto: Hasse Frimodt/Fyens Stiftstidende
Annonce:
Nye rejser fra Odense Lufthavn - Gislev Rejser.
Nye rejser fra Odense Lufthavn - Gislev Rejser.
Men selv om de to kvinder på overfladen ikke har andet til fælles end netop det, at de er kvinder, så har de i løbet af bare otte måneder etableret et tæt veninde forhold.
Det er KVINFOs mentornetværk, der har matchet de to kvinder. Et netværk, der i Odense har »parret" godt 175 frivillige danske kvinder med lige så mange udenlandske kvinder fordelt på 52 nationaliteter.
Udover at få styr på en række praktiske gøremål som eksempelvis samling af reoler og korrespondance med diverse kontorer i det offentlige system, udveksler Rachida og Joan også tanker og syn på så private emner som forhold mellem mand og kvinde samt og religion.
- Vi kan snakke åbent om alt, siger Rachida Hansen og ser med et smil over på Joan Lavendt, der gengælder smilet og tilføjer:
- Og uden at vi prøver at ændre på den andens meninger.
- For eksempel kunne jeg aldrig drømme om at prøve at få Rachida til at lade være med at gå med tørklæde. Det må hun selv om. Desuden har jeg selv gået med tørklæde engang. Det var dengang, det var meget moderne i kvindebevægelsen at gå med »den lilla ble" og hele dytten, siger Joan Lavendt og griner.
- Og at Joan ikke går med tørklæde, får mig da ikke til at tænke, at hun gør noget forkert eller at hun er ringere end mig, siger Rachida Hansen og fortsætter:
- Jeg gik ikke selv med tørklæde, da min mand levede. Dels fordi jeg jo var gift, og dels fordi han ikke brød sig om det. Men da min mand døde, følte jeg, at det var det rigtige at gøre som muslimsk, ugift kvinde.
Alene i Danmark da manden døde
Rachida Hansen kom til Danmark i 2000 efter at hun var blevet gift med sin danske mand - heraf hendes efternavn, Hansen. Men da parret sidste år var på en ferierejse i Marokko, døde han pludselig den 7. juli af et hjertetilfælde.- Jeg sad pludselig helt alene i en lejlighed i Vollsmose i Danmark, så da der kom en kvinde på besøg i sprogskolen, som fortalte om KVINFOs mentorordning, tænkte jeg, at det var lige det, jeg havde brug for. At mødes med en dansk kvinde der kunne blive både en god veninde og som kunne hjælpe mig videre med mit liv her i Danmark, fortæller Rachida Hansen.
For Rachida Hansen har på intet tidspunkt været i tvivl om, at hun ville blive i Danmark efter mandens død.
- Det skyldes især, at jeg er kommet til at holde rigtig meget af Danmark, ikke kun jeg kan få en bedre tilværelse her end i Marokko, siger hun.
Joan Lavendt har tidligere været ansat som leder for »aktivitet og træning" i Odense Kommune, hvor hun blandt andet har haft et tæt samarbejde med Vollsmose sekretariatet.
- Nu er jeg på efterløn, men jeg har stadig en mængde ressourcer og energi at byde på. Og da jeg gerne vil være til gavn for de odenseanske indvandrerkvinder, var det oplagt for mig at gå ind i KVINFOs mentorordning, fortæller Joan Lavendt.
- Desuden havde jeg et håb om at møde et menneske med en helt anden livshistorie end min egen og på den måde lære, hvordan det er at være kvinde i en anden kultur end den danske. Og det håb er blevet opfyldt til fulde, efter jeg har mødt Rachida.
Joan Lavendt tilføjer, at en tredie grund til at blive mentor i KVINFOs netværk var, at der efter hendes opfattelse er alt for lidt kontakt mellem danske kvinder og kvinder med en indvandre-flygtning baggrund.
- Det er, som om vi lever i et parallel samfund, siger hun.
Efter at have mødt Rachida - og gennem hende andre kvinder med en anden kulturel baggrund - er Joans bud, at danskere er for lukkede i forhold til at tage kontakt til andre mennesker.
- Det er noget, vi bør arbejde på at ændre. Der er jo ikke noget i vejen for, at man kan udveksle nogle almindeligheder og venlige bemærkninger med folk, mens man står sammen og venter på bussen. Det kan ingen da blive sur over. Heller ikke selv om man ikke kender hinanden i forvejen, siger hun.
Drømmer om mand, børn og frisørjob
I øjeblikket er Rachida Hansen nødt til at have to rengøringsjobs for at kunne forsørge sig selv. Hun er glad for at have arbejde, men arbejdstiderne betyder, at hun ikke har mulighed for at følge undervisningen på sprogskolen.- Når vi er sammen, arbejder vi derfor meget med at læse, forstå og skrive dansk, så Rachida kan bestå danskprøve 2, siger Joan Lavendt.
Prøven skal være med til at bane vejen for Rachidas drøm om at få en voksenelevplads hos en frisør.
- Jeg elsker at klippe og lægge makeup, siger hun.
- Og nu hvor vi er ved drømme, tilføjer hun med et smil:
- Jeg vil også meget gerne møde en mand, blive gift igen og få børn. Om han er dansker eller ej er ikke så vigtigt. Men han skal være eller ønske at blive muslim. Det er vigtigt, siger Rachida Hansen.
