I 30 år har Folkekirkens Nødhjælp haft en genbrugsbutik i Odense. Gennem årene har butikken skiftet adresse flere gange. Det samme er sket inden for det frivillige personalekorps på nær to, som har været med fra den allerførste dag. En af dem er Else Jelbert på 81 år.

- Jeg har altid været hjemmegående husmor, men da børnene var blevet store og flyttet hjemmefra, trængte jeg til at komme ud og se noget andet end de hjemlige vægge og samtidig blive ved med at være hjemmegående, fortæller hun.

- Folkekirkens Nødhjælp har altid haft en god klang i mine ører, så da jeg så en annonce i avisen, hvor Folkekirkens Nødhjælp søgte efter frivillige til den genbrugsbutik, de ville åbne i Odense, tænkte jeg, at det var lige det, jeg havde lyst til.

- Dels kunne jeg tænke mig at være med til at støtte en god organisation, og dels fik jeg mulighed for at møde mennesker både som kollegaer og som kunder.

- Og det er stadig grunden til, at jeg er frivillig her i genbrugsbutikken, siger Else Jelbert.

Da Else Jelbert begyndte som frivillig i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik, var det en hel ny verden, der åbnede sig for hende.

- Jeg havde aldrig selv købt genbrugstøj eller bare været i en genbrugsbutik.

- Dengang var genbrugsbutikker i sin vorden. Dels var der ikke så mange af dem, og dels var kunderne begrænset til folk uden så mange penge, der sneg sig om hjørnet og ind for at købe brugt pænt tøj til en billig penge. Det er jo helt anderledes i dag, hvor det jo nærmest er blevet in at gå i genbrug, ligesom der nu er mange genbrugsbutikker i Odense.

På det personlige plan har Else Jelbert også selv udvidet garderoben til at omfatte genbrugstøj.

- Når vi får tøj ind, sorterer vi det, og når jeg er på sorteringsholdet og ser noget, jeg kan lide, så sker det da, at jeg selv køber det, før det når ud i butikken.

- Lidt fordel skal man da have af at stå i en genbrugsbutik som frivillig, siger Else Jelbert med et lille smil.

Oplevelser med gadens løse fugle

Else Jelbert fortæller, at hun har haft mange sjove oplevelser de 30 år, hun har været i genbrugsbranchen:

- For eksempel den gang, da vi holdt til i Ny Vestergade. Der kom en mand ind og ville købe tøj fra yderst til inderst. Han var nemlig faldet i åen, griner hun.

Før Else Jelbert begyndte som frivillig i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik, havde hun ikke haft noget at gøre med hverken narkomaner, andre misbrugere eller hjemløse - eller gadens løse fugle, som Else kalder disse mennesker under én hat. Men da genbrugsbutikken efter et par år i Frederiksgade flyttede til Ny Vestergade og fik et værtshus som nabo, begyndte gadens løse fugle at blive en fast del af butikkens kundekreds, og de fulgte med, da butikken for nogle år siden flyttede til Skt. Knuds Kirkestræde.

- Tiden har vist mig, at det også kan være værdifuldt at lære den slags mennesker at kende, og jeg har aldrig følt mig generet af de løse fugle, når de er kommet her.

- Men vi har en gang prøvet at få stjålet alle vores penge, da en narkopige så sit snit til at gå om i baglokalet, hvor hun huggede den kagedåse, som gjorde det ud for vores pengekasse.

- Mens hun løb ud gennem butikken, råbte hun flere gange, at hun havde taget vores penge. Vel sagtens for at gøre opmærksom på, at hun godt vidste, at det var forkert, men at hun altså havde brug for pengene, fortæller Else Jelbert og tilføjer:

- Den dag lærte vi at passe bedre på pengene og ikke bruge en kagedåse til den slags.

81-årig uden planer om at gå på pension

Hovedparten af genbrugsbutikkens personale har rundet de 70 år. Der er dog undtagelser, der er med til at trække aldersgennemsnittet ned. For nylig er to kvinder, der begge er i begyndelsen af 20’erne, begyndt som frivillige i butikken.

Og selv om Else ikke mener, at hendes kollegaers alder generelt betyder det helt store, så kan hun godt se, at det har sine fordele med et par helt unge.

- De unge kan jo bedre kommunikere med de unge, der kommer ind, og de ved også, hvad der er moderne og in. Det er jeg ikke så meget inde i.

Apropos alder, så har 81-årige Else Jelbert ingen planer om at stoppe foreløbig.

- Kvinderne i min familie bliver meget gamle. Min bedstemor blev 90, min mor var 98½ år, da hun døde, og jeg regner bestemt med at blive 100 - mindst, ler hun.

- Jeg er overbevist om, at selve det, at man er i gang, er med til at man kan blive ved længe. Så hvis ellers helbredet er i orden, har jeg mange gode år til gode her i butikken.