17. marts 2010 04:00
-
Send artiklen Wicki er guidefor pårørendetil patientermed lungekræft til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Wicki Andersen sammen med sin mand Bent, der døde af lungekræft i januar 2006. Kort før Bent døde, fik hun selv konstateret brystkræft. (Privatfoto)
Se flere billeder Wicki er guidefor pårørendetil patientermed lungekræft
I januar 2005 fik Wicki Andersens mand, Bent Andersen, konstateret lungekræft, og i august 2006 døde han af sin sygdom på Odense Universitetshospital.
Kort før Bents død fik Wicki konstateret brystkræft.
- Lægerene ville have, at jeg skulle opereres med det samme, men da det ikke kunne blive på OUH, sagde jeg, at så måtte det vente. Jeg havde en syg mand, som jeg ikke ville forlade, fortæller Wicki Andersen.
Kort før Bents død fik Wicki konstateret brystkræft.
- Lægerene ville have, at jeg skulle opereres med det samme, men da det ikke kunne blive på OUH, sagde jeg, at så måtte det vente. Jeg havde en syg mand, som jeg ikke ville forlade, fortæller Wicki Andersen.
1 anbefaler denne artikel
14 dage efter Bents død blev hun opereret for sin egen kræftsygdom, hvorefter hun gennemgik en række strålebehandlinger.
- Det var utrolig hårdt at gå rundt på de samme gange på OUH og til behandlinger med den samme strålekanon, som jeg for ganske kort tid siden havde fulgt Bent hen til som pårørende. Nu var jeg selv patient, siger Wicki Andersen.
Støtter pårørende til lungekræftpatienter
Siden 2007 har Wicki Andersen været valgt til "Repræsentant for dem, der har mistet" i Patientforeningen Lungekræft.- Foreningen blev dannet kort tid efter, Bent fik at vide, at han havde lungekræft, og vi har været med næsten lige fra begyndelsen, fortæller hun.
Og selv om Wicki selv har haft brystkræft, har hun aldrig været i tvivl om, at det er i patientforeningen for den kræftsygdom, der slog hendes mand ihjel, at hun vil bruge sine kræfter.
- Vi fik begge stor støtte fra foreningen, og da Bent døde, kunne jeg ikke slippe den.
- Der er nemlig ufattelig meget fokus på brystkræft, mens der ikke gøres så meget for de, der rammes af lungekræft og deres pårørende, siger Wicki Andersen.
- Mange har nemlig en holdning om, at lungekræft er en livsstilssygdom, som man selv er ude om. Og det kan der være noget om. Bent havde røget meget i mange år, og da han så røntgenbilleder af sine lunger, var han ikke i tvivl:
- De pletter der, de ligner to pakker cigaretter, var hans kommentar til de mørke pletter på lungerne.
- Men det gør ikke de pårørendes sorg over at miste en de holder af mindre, siger Wicki Andersen.
- Derfor står jeg til rådighed for de pårørende, der har behov for at snakke med en, der selv har prøvet at stå i en situation, der ligner deres egen.
At gøre brug af mennesker, der har personlig erfaring, er et vigtigt element i Patientforeningen Lungekræft. Bestyrelsen er derfor udelukkende sammensat af lungekræftpatienter på samme måde som de, der har med de pårørende at gøre selv er eller har været pårørende.
- Før Bent blev ramt af kræft troede jeg, at jeg ville kunne forstå det hele i forhold til mennesker, der rammes af kræft.
- Men ingen kan vide, hvordan det er uden varsko at blive ramt af sorgen, eller hvor hårdt det er at se et menneske, man holder af, og som man troede, man skulle dele mange år sammen med, forsvinde mellem ens hænder, siger Wicki Andersen.
- Nu er jeg jo ikke psykolog eller professionel i forhold til behandling af lungekræft, så når pårørende kontakter mig, fortæller jeg, hvad der har hjulpet mig samt guider dem videre til eksempelvis en sorggruppe, Kræftens Bekæmpelse eller andre steder, hvor de kan få konkret hjælp af professionelle rådgivere, hvis det er det, de har behov for.
På spørgsmålet om hvorfor Wicki ikke har fundet sig en mere livsbekræftende "fritidsbeskæftigelse" efter at have levet med kræft tæt inde på livet i flere år, svarer hun med et smil:
- Jamen, det er da netop livsbekræftende at kunne hjælpe andre, der er i en sårbar og presset situation.
- Selvfølgelig er det trist, når nogen dør - og det gør cirka halvdelen af dem, der får lungekræft - men det er det jo altid uanset årsagen, siger hun.
- For mig er det positivt at kunne være med til at udbrede kendskabet til lungekræft og mulighederne for rehabilitering af patienterne. Det er det, der giver mening med det arbejde og den tid, jeg lægger i foreningen.
Genoplevedesygdom og sorg
I foråret 2008 var et af patientforeningens bestyrelsesmedlemmer så mærket af sin lungekræft, at Wicki tilbød at hjælpe hende med blandt andet at lave foreningens nyhedsbrev.- I begyndelsen var det et rent praktisk bekendtskab, men jeg kom hurtigt meget tæt på Lene. Vi boede tæt på hinanden, og jeg besøgte hende tit. Så vi blev rigtig gode venner frem til Lenes døde i marts 2009, siger Wicki Andersen, der i den forbindelse nærmest genoplevede sin mands sygdomsforløb.
- Ligesom Bent kæmpede Lene en kamp for at snyde sygdommen - også selv om hun, ligesom ham, godt vidste, at det var en kamp, hun ikke kunne vinde.
Wicki Andersen tøver med at svare på spørgsmålet om, hvorvidt hun igen vil påtage sig opgaven at være besøgsven for en lungekræftpatient.
- En anden gang vil jeg passe meget mere på mig selv og ikke involvere mig på det samme personlige plan, som jeg gjorde med Lene. Det gør simpelthen for ondt at miste en man holder af - en gang til, siger hun.
Wickie Andersen hjælper de pårørende til patienter med lungekræft.
Foto: Hasse Frimodt/Fyens Stiftstidende
Foto: Hasse Frimodt/Fyens Stiftstidende