17. marts 2010 04:00
-
Send artiklen Præstens lønkom fra marken til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Et dejligt fotografi fra 1925 af Dalum Kirkes gamle præstegård. Kort efter overtog menighedsrådet gården og rev den ned. Nationalmuseet ønskede, at bygningen blev restaureret, men menighedsrådet ville have en tidssvarende bygning uden store vedligeholdelsesudgifter.
Foto: ODENSE BYS MUSEER
Se flere billeder Foto: ODENSE BYS MUSEER
Præstens lønkom fra marken
Den nuværende præstegård ved Dalum Kirke er fra 1927. Den tidligere, som lå på samme sted, lignede en gammel bondegård med stråtækt tag.Marker og enge hørte på den tid med og gav sognepræsten en del af hans løn. Nogle af Dalums præster drev jorden selv - andre forpagtede den ud. I 1925 overtog menighedsrådet ved kirken imidlertid ejerskabet af præstegården, som følgelig blev revet ned.
Nationalmuseet ønskede, at bygningen blev restaureret, men menighedsrådet ville have en tidssvarende bygning uden store vedligeholdelsesudgifter.
Og sådan blev det. Menighedsrådet solgte samtidig en del af præstegårdsjorden til Dalum Kommune, som havde brug for at udvide kirkegården.
I den nyligt udkomne bog, "Kirken i Dalum", fortæller forfatteren Anders W. Berthelsen blandt meget andet historien om præstegården.
Den nuværende meget smukke præstegård, som bebos af den ene af kirkes sognepræster, Dorthe Tofte-Hansen, er en trefløjet, symmetrisk gulstensbygning, tegnet af arkitekt A. Eriksen.
Det var Dalum Kirkes daværende sognepræst, Hans Jørgen Andersen, der tog den nye embedsbolig i brug i 1927.
Oprindelig var sidefløjen til højre konfirmandstue, men da kirkeannekset stod klar i 1979, rykkede den derover.
(Kilde: "Kirken i Dalum" af Anders W. Berthelsen, udgivet af Dalum Kirke og Forlaget Skulkenborg).
