Bulimi

Bulimi er en spiseforstyrrelse, der ofte starter med, at man går på slankekur. Som led i slankekuren begynder man at springe måltider over. Det fører til en så voldsom spisetrang, at man til sidst går over gevind og spiser store mængder mad på én gang.

Så får man det dårligt, og ofte tvinger man sig derfor til at kaste det op igen. Og næste dag begynder det forfra.

- Mange med bulimi er normalvægtige, og derfor kan sygdommen være svær at fastslå for lægen, oplyser Sundhedsstyrelsen på hjemmesiden sst.dk.

Da personer med bulimi ofte holder deres problemer skjult, selv for deres pårørende, og ikke går til læge, ved man ikke, hvor mange mennesker, der har sygdommen. Men det skønnes, at 2 - 3 procent af alle kvinder får bulimi.

Sygdommen er mest almindelig hos teenagepiger og unge kvinder, mens det er mere sjældent at drenge får den.

Hvornår liderman af bulimi

Diagnosen bulimi stilles, når følgende er opfyldt:

Gentagne episoder med spiseanfald, hvor den syge inden for to timer spiser meget mere end andre ville kunne overkomme. Det sker i gennemsnit mindst to gange pr. uge over en periode på tre måneder

Følelse af tab af kontrol over spisningen.

Tilbagevendende forsøg på ikke at stige i vægt i form af af slankekure, opkastninger, faste eller fysisk træning samt brug af afføringsmidler og/eller vanddrivende piller.

Overdreven optagethed af udseende og vægt.

Tegn på bulimi

Spiseforstyrrelser ses hyppigere inden for aktiviteter som idræt, fitness, dans og modelarbejde.Signaler om, at noget er galt:- Dårlig trivsel og social isolation. Den unge er trist bag en tilsyneladende perfekt facade. Hun trækker sig måske fra fællesskabet og søger ikke udfordringer og oplevelser sammen med andre.

- Lavt selvværd og søgen efter accept ved at behage og fokusere på udseendet.

- Utilfredshed med eget udseende og optagethed af mad og slankning.

- Overdreven og øget motion samt gentagne slankekure og vægtsvingninger.Tegn på sygdom:- Ændrede spisevaner og modvilje mod at spise sammen med andre.

- Vægttab.

- Toiletbesøg lige efter et måltid (som tegn på, at maden kastes op).

- Røde øjne, skader på tænderne, sår på knoer, håndryg og i mundvigene (ligeledes tegn på hyppige, selvprovokerede opkastninger).

- Fysisk utilpashed som forstoppelse, oppustet mave, hovedpine, søvnproblemer og svimmelhed.

- Ophør af menstruation eller forsinket pubertetsudvikling.

Får man mistanke om at ens pårørende har bulimi, kan man hjælpe vedkommende ved at tale om det. Ved at vise, at man ikke tager afstand pga. sygdommen, kan man blive en god støtte og være med til at bearbejde modstanden mod at søge hjælp.

Sygdomsforløb

Blandt dem der kommer i behandling for bulimi bliver ca. halvdelen raske. Den anden halvdel fortsætter med at have spiseproblemer.

Bulimi er ikke livstruende på samme måde som anoreksi. Det skyldes, at man normalt ikke taber sig så faretruende, som hvis man har anoreksi.Hvis man kaster op som led i bulimien, risikerer man dog at ødelægge sine fortænder, fordi de bliver ætset af mavesyren. Syren kan også ætse spiserøret, så man kan få forsnævring af spiserøret og problemer med at synke.

Behandling

Den vigtigste del af behandlingen er psykoterapi.Terapien fokuserer på, hvordan man kan få mere selvtillid og overskud, så man kan få et liv, hvor man ikke er så optaget af vægt og mad. Man kan få individuel terapi, eller man kan deltage i en gruppe.

Det er også vigtigt at man ændrer sine kostvaner, så man ikke springer måltider over og på den måde bliver så sulten, at man overspiser. Hos en diætist kan man få vejledning i, hvordan man bedst spiser sundt, samtidig med at man holder sin vægt, så slankekure bliver overflødige.

Man kan få behandling for bulimi med den samme medicin som bruges mod depression.

Mere viden

Sundhedsstyrelsen har bl.a. udgivet en pjece om spiseforstyrrelser. Den kan læses i elektronisk form på www.sst.dk - skriv spiseforstyrrelser i søgerubrikken. Odense Universitetshospital har specialafdelinger for både børn/unge og voksne med spiseforstyrrelser, hvortil lægen kan henvise. Se www.ouh.dk.