Kun etmenneskemeddøden i hælene
Kun et
menneskemed
døden i hælene
xxxxx
- Rockstjernealderen har jo flyttet sig fra at være i 20erne til i 40erne. Så jeg må jo toppe lige nu, mener Jacob ”Cobber” Binzer, der er fyldt 43. Men at han bestemt stadig kan begejstre, er billedet hel et godt bevis på.
Han er 43 år og lead guitarist i D-A-D.
Privat er han fraskilt og har tre døtre med ekskonen Camilla Hammerich.
Ugeavisen mødte Jacob Binzers backstage til Grøn Koncert.Hvad er det bedste ved at være Jacob Binzer?- Det må være, at jeg får lov at leve af min hobby.
- Rockstjernealderen har jo flyttet sig fra at være i 20erne til i 40erne. Så jeg må jo toppe lige nu.
- Og at jeg stadig har mit gode helbred. Man er jo kun et menneske, der i bund og grund har døden i hælene.
Jacob overvejerat få nye tænderEr du forfængelig?
- Til en hvis grad. Men jeg vil nok sige under middel.- Jeg tænker ikke på, hvad jeg tager på af tøj til hverdag, men når jeg står på scenen eller skal til galla, så er det en anden sag.
- Jeg kunne måske godt finde på at få nye tænder, når det kommer så vidt.
- Men det er mest, fordi jeg elsker mad. Så det er mere en praktisk anordning end udseende.Hvad er din største last?- Rygning. Jeg er stoppet flere gange med stort held. Og er så begyndt igen med endnu større held.Det ligger vel også til en rockstar at ryge?- Der var engang, det var sejt at ryge - det er det ikke mere. For mig er det et narkotikum. Så det er afhængigheden, der får mig til at blive ved.Hvad kan gøre dig rigtig sur?- Føler jeg mig dårligt behandlet, så bliver jeg sur. Hvis man er venlig overfor mennesker, og de så opfører sig uanstændigt, så får de den kolde skulder.
- Så bliver jeg pædagogisk overfor dem. Og jeg bærer nag.
Har aldrig væretpå en blind dateHvis du var på en date, hvad ville du så sige som det første?
- Jeg har aldrig været på en blind date, og det synes jeg faktisk er vildt tarveligt. Der er ingen, der nogensinde har fikset mig op med en. I tanken kunne det faktisk være sjovt at prøve.- Ellers spørger jeg altid, hvor hun har gået i skole. Så vinder jeg lige et kvarters pause.Hvilke sager i samfundet optager dig?- Det optager mig meget, hvordan asylansøgere bliver behandlet herhjemme. Både de, der bliver afvist, men også de hvis sager stadig er under behandling. Jeg synes, det er umenneskeligt.
- Og det overmoralske overvågningssamfund, er også et problem.Hvis du fik magten til det, hvad ville du så ændre i samfundet?- Højere løn til sygeplejersker og skolelærere. De har vigtige roller i samfundet, og alligevel bliver de ikke værdsat.
D-A-D forførerog bliver forførtHvad tilfører D-A-D Grøn Koncert, som ingen andre kan?
- Vi tilfører klassisk rock, energi og et kæmpe show. Vi bruger flere penge på vores show, end de andre optrædende gør.Forfører D-A-D, eller bliver D-A-D forført?- Vi forfører. Og så bliver vi forført. I forhold til publikum, så er vi meget påvirkelige af, om det er et godt eller dårligt publikum. Vi starter med at forføre dem, og så skal de gerne forføre os tilbage igen.Vil du sige, at D-A-D er romantisk?- Ja, det mener jeg helt bestemt. Romantiske og melankolske. Det viser sig i melodierne.Hvad er det klogeste D-A-D har gjort?- Spille musik. Atomfysikere bliver vi sgu aldrig.Skriver 40 sangeog bruger så kun 10Hvad er D-A-D’s næste projekt?
- Det er at lave en ny plade. Vi er i gang med at kigge på det, men intet er fastlagt, siger Jacob Binzer og tilføjer:- Vi skriver nok omkring 40 sange til hver plade, men ender så med kun at bruge 10. Nogle gange er der numre, der overlever. For eksempel ”Soft Dogs”. Riffet blev egentlig skrevet til ”Everything Glows”.
- Vi mistede i øvrigt alt forarbejdet til pladen ”Soft Dogs. Da vi arbejdede på pladen optog vi en del af vores arbejde på en gammel walkman og et dårligt kassettebånd. To måneders arbejde gik tabt, da vi tog båndet ud, og resultatet var båndsalat.
