28. juli 2010 04:00
-
Send artiklen Pia er regionensfarverige indslag -rent bogstaveligt til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Til daglig sker der ikke det store i Pia Tørvings køkken, men ved særlige lejligheder elsker hun at give sig i kast med den højere køkkenkunst.
Foto: JAKOB FYNSK
Se flere billeder Foto: JAKOB FYNSK
Pia er regionensfarverige indslag -rent bogstaveligt
Region Syddanmarks opgave er at drive det syddanske sundhedsvæsen. Regionen strækker sig fra Langeland i øst til Fanø i vest, dækker et areal på 12.082 kvadratkilometer og har 1,2 millioner indbyggere.
Det er den største arbejdsplads i Syddanmark med 25.000 ansatte. Heraf arbejder langt de fleste på sygehusene.
Det er den største arbejdsplads i Syddanmark med 25.000 ansatte. Heraf arbejder langt de fleste på sygehusene.
Det hele styres af regionsrådet, der består af 41 folkevalgte medlemmer, der vælges for fire år ad gangen.
Men selvom Region Syddanmark således er noget af en sværvægter med et årsbudget på 21 milliarder kr., så er regionsrådsmedlemmerne alligevel forholdsvis ukendte og opfattes af mange som ”de hemmelige politikere”.
I denne og kommende uger følger vi op på de foregående ugers fokus på odenseanske regionsmedlemmer.
Ny - og så alligevelikke helt ny
Pia Tørving er nyt ansigt i regionsrådets socialdemokratiske gruppe.Ny er hun dog ikke i politik. Som sektorformand for HK/Kommunal Midt færdes hun hjemmevant i den fagpolitiske verden, som hun kender ned i mindste detalje gennem de mange år, hvor hun beklædte tillidsposter for HK-medarbejderne på Odense Universitetshospital.
Siden 2007 har 55-årige Pia Tørving haft orlov fra sit administrative job på hospitalet for på fuld tid at være politisk valgt HK-formand.
Kunstelskerog gourmet
Hjemme i det arkitekttegnede rækkehus i Odenses sydlige udkant hersker æstetik og god smag. Alt er valgt med omhu helt ned til de limegrønne bloklys, der matcher puder og plaider i samme farve, i øvrigt yndlingsfarven, som går igen i garderoben.Kunsten fylder godt på vægge og hylder:
- Jeg er medlem af tre kunstforeninger, og med tiden har jeg fået en hel god samling af både kendte og mindre kendte kunstnere, forklarer hun.
Køkkenudstyret er i topklasse, for selvom Pia Tørving til daglig mest tyr til de lette og hurtige løsninger, elsker hun ved særlige lejligheder at kaste sig ud i den højere madlavning med avancerede desserter og italienske anretninger, der kræver mange timers tilberedning.
Tæt knyttettil familien
Pia Tørving har været alene de sidste 10 år, og det passer hende strålende. Men skulle prinsen på den hvide hest komme forbi, vil hun da ikke være afvisende, som hun muntert siger.Datteren og sønnen bor med deres familier i gå-afstand fra familiens overhoved, der både er farmor og mormor. En rolle hun elsker. I haven er der både gyngestativ og legehus, for selvom Pia Tørving ikke kan tilbyde børnebørnspasning ved eksempelvis sygdom, så ”låner” hun ofte de tre børnebørn, hvoraf den ældste er seks år.
- Jeg elsker mit arbejde, og jeg kan lide, når der kommer resultater ud af anstrengelserne. Det værste, jeg ved, er, træg og langsommelig mødekultur. Nej fri mig fra varm luft, siger hun med et stort grin.
Og Pia Tørving er kvinde for at levere synlige resultater. Eksempelvis har hun skaffet mange i arbejde på OUH gennem Det rummelige Arbejdsmarkeds redskaber som fleks- og skånejobs, arbejdsprøvning og virksomhedspraktik.
Elsker at klædesig i flotte farver
I regionsrådet vil Pia Tørving være et farverigt indslag, som med vanlig tæft vil tale mod, at der sker en opdeling i A- og B-borgere.- Jeg er imod private sundhedsforsikringer, og jeg ser en stor risiko for yderligere social opsplitning, hvis stadig flere ydelser lægges over i det private. Jeg mener nemlig ikke, at enhver er sin egen lykkes smed. Ikke alle kan klare sig uden hjælp og støtte, siger Pia Tørving.
I det hele taget tror hun fast på velfærdssamfundet og på, at det offentlige kan yde en lige så god service som det private:
- Vi skal tale det offentlige område, som vi repræsenterer, op. Pudse vores image op, for vi er absolut kvalificerede og løser vigtige samfundsmæssige opgaver på en professionel og effektiv måde, siger hun både som regionspolitiker, tidligere ansat i det offentlige og som politisk valgt repræsentant for et fagforbund.
Det farverige kan også opfattes rent bogstaveligt, for Pia Tørving elsker at klæde sig i spektakulære farver. Særligt har hun en svaghed for overtøj. En hurtig optælling i to bugnende skabe giver resultatet: 30 jakker – godt og vel!
