28. juli 2010 04:00
-
Send artiklen Filmoptagelse i Odense til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Filmoptagelse i Odense
Simon Lykke, odenseansk filminstruktør, har på trods af sine kun 20 år allerede gjort sig stærkt bemærket i filmbranchen. Og i dagene 26. - 30 juli er Odense rammen om optagelserne til hans nye kortfilm ”Et sikkert sted”. - Simon Lykke har taget en 14 måneders uddannelse i London på London Film Academy. Hans afgangsfilm - Confessions - vandt prisen ”Årets Film” og blev udvalgt til en række internationale film festivaler, fortæller producer Conny Nielsen. Om sin nye film afslører Simon, at den handler om en glad lille dreng, som bor alene med sin far. Men faderen har en dyster side, når han er fuld, og drengen beslutter at gemme sig i et hul i væggen. Filmholdet består af en håndfuld unge fra Fyn samt tre professionelle filmfolk importeret fra Italien, Portugal og England. Og Simon vil bl.a. bruge filmen som ansøgning til optagelse på Den Danske Filmskole. - Jeg vil simpelthen bare være filminstruktør, fastslår han. Pressefoto.