Log ind

- Jeg vil gerne have hovedrollen i en komedie om mennesker i en swingerklub

  • - Jeg vil gerne have hovedrollen i en komedie om mennesker i en swingerklub
    Marie Dalsgaard har rollen som Lady Macbeth i Odense Teaters opsætning af "Macbeth" i Teatersalen Odeon, der har premiere 14. september. Foto: Frank Pedersen
  • - Jeg vil gerne have hovedrollen i en komedie om mennesker i en swingerklub
    Marie Dalsgaard har rollen som Lady Macbeth i Odense Teaters opsætning af "Macbeth" i Teatersalen Odeon, der har premiere 14. september. Foto: Frank Pedersen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Premiere-protræt

Jeg har læst mig til, at rollen som Lady Macbeth skal være en af de sværeste kvinderoller, er det sandt og hvorfor?

- Det har jeg heldigvis ikke! Aj, jeg har slet slet ikke læst alle analyser angående Lady Macbeth, så jeg rent har kunnet skabe et billede af hende, uden på forhånd at have en følelse af at kende hende til bunds - eller på anden måde være forstyrret af andres fortolkninger og jeg synes, det er en virkelig god rolle.Om det er en svær rolle, ved jeg ikke. Noget af det svære er for mig det udfordrende og gode ved at spille en klassiker, som for mig sprogligt er en stor mundfuld. Og mange af ordene er i udgangspunktet svære at forstå.

Navn: Marie Dalsgaard.Alder: 36 år.

Stilling: Skuespiller.

Civil status: Her en kærest og en datter på fire år.

Er der noget i Lady Macbeth, du kan genkende i dig selv?

- Ligesom Lady Macbeth er jeg villig til at gå langt for dem, jeg elsker. Jeg gad godt være ligeså modig og målrettet som hun tager mod til sig for at være.

Du er fastansat på Det kgl. Teater. Er der forskel på at være på Det kgl. Teater og Odense Teater?

- Prøvemæssigt og rent praktisk er det selvfølgelig i andre lokaler, men mentaliteten mellem os skuespillere er den samme.Jeg er et tryghedsmenneske i forhold til mit arbejde og jeg er overrasket over, hvor tryg jeg føler mig til prøverne her i Odense, for jeg har brugt en del år på at opbygge en tryghed i ensemblet på Det kgl. Teater og så sker det bare sådan!

Hvordan kom skuespillet ind i dit liv?

- Min far var ungdomsskoleinspektør og da jeg gik i fjerde klasse kom jeg med i ungdomsskolens udgave af Troldmanden fra Oz, hvor de skulle bruge nogle børn.Efter den oplevelse begyndte jeg at gå til drama, hvor jeg udover at have det sjovt fandt ud af, at det med skuespil faldt mig nemt. Jeg syntes, det var sjovt at lege og lære noget uden at skulle sidde stille som i skolen, for jeg har altid haft meget energi og krudt i røven, jeg skulle af med.

Hvad er det mest grænseoverskridende, du har gjort på en teaterscene?

- I udgangspunktet har jeg ingen grænser. Men jeg synes, det er virkelig blufærdig at medvirke i en forestilling, der ikke er nået helt i mål. Når jeg ved, at det er noget lort, rent ud sagt, og jeg skal blive ved med at spille forestillingen mange aftener endnu. Det er meget ubehageligt.

Hvis du fik den kvindelige hovedrolle i en film, hvem skal så spille den mandlige og i hvilken genre?

- Jeg gad godt være med i en komedie om mennesker i en swingerklub og Frederik Cilius skulle have den mandlige hovedrolle, det er ham, der er Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm på Radio 24syv.Det skulle ikke være køkkenbords realisme, men store karakterer. Jeg synes, der er et sjovt clash, når scenen sættes et sted og miljø, hvor alle slags mennesker kan komme som eksempelvis i en swingerklub.

Har du været i en swingerklub?- Nej... men jeg vil heller ikke afvise det.

Har du et ritual, før du skal på scenen?

- Jeg har det bedst, når jeg i forbindelse med en forestilling går de samme steder, går på toilettet og så videre i den samme rækkefølge inden, jeg skal på scenen.Jeg har et par gange været nødt til at ændre på min rutine og tænkt: Åh nej, hvordan skal det nu gå. Og det er gået fint, men jeg har det bedst med mine faste rutiner inden, så jeg er i stand til at gå ind på scenen og se, hvad der nu sker i samspil med mine medspillere og det publikum, der nu er der lige dén aften.

Hvad skal vi tale om hvis ikke skuespil/teater?

- Jeg bruger så meget af min tid på at tale og analysere, så måske skulle vi bare sidde og tie stille sammen... Eller du kunne tale om et eller andet, for jeg kan godt lide at lytte.

Har du en fobi?

- Nej, men jeg har det ikke godt, hvis jeg ikke får gjort rent en gang om ugen - der er måske tale om et lille rengøringsvanvid. Og efter aftensmaden skal tallerkenerne helst vaskes op, før jeg kan slappe af.Jeg kan også godt lide, at ting står lige.

Jeg vil gerne blive bedre til...

- At lave mad. Jeg laver tit det samme med nogle grøntsager og måske noget kød - jeg kalder det ruskomsnusk. Jeg ville gerne kunne lave et lækkert gourmetmåltid.

Luksus er...

- En følelse jeg får, når jeg eksempelvis spiser god mad eller slik, mens jeg ser noget på computeren sammen med min kæreste eller alene. Det kan være alt fra en god film til vild med dans. Luksus er også at være sammen med mine venner og feste. Jeg kan godt lide at være fuld. Jeg bruger meget tid på at bekymre mig og være opmærksom på andre mennesker, men når jeg har drukket lidt, bliver jeg mere ligeglad og kan sænke skuldrene.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere