Navn:Elisabeth Gjerluff Nielsen.

Alder:52 år.

Stilling:Sangerinde, tekstforfatter, komponist og forfatter.

Civil status:Elisabeth har en kæreste samt to børn: Rosa og Barbara Gjerluff Nyholm.

Kendt på grund af:I 1979 debuterede Elisabeth i rockbandet "Voxpop", som hun var med til at danne. Bandet gik i opløsning i 1983, hvorefter Elisabeth fortsatte som solist.

Aktuel med:Den 13. marts klokken 11 spiller Elisabeth koncert på Musikbiblioteket med børnesange fra blandt andet cd/bogen: "Elektriske Heidi".Hvad er det bedste ved at leve af musik?- Det er, at jeg laver noget, hvor det er lysten, der driver værket.

- I de 30 år jeg har lavet musik, har jeg heldigvis aldrig mistet den lyst og det er grunden til, at jeg er fortsat på trods af økonomiske eller andre problemer.Hvad er det mest udfordrende i dit job?

- Det er, når jeg giver mig selv en ny udfordring som eksempelvis at skrive en bog, lave børnesange eller filmmusik. Udfordringer som har sendt mig ud i de kreative kroge. Det er vigtigt for mig at risikere noget, for det er, når jeg gør det, at jeg føler, at jeg lever.- Også selv om det nogle gange koster, at publikum bliver forvirrede på mit image og det som de forventer fra mig som rock/pop musiker.Hvad er din ambition med din musik?- Når jeg lytter til andres musik eller læser bøger af andre forfattere, kan jeg føle en glæde ved at kunne spejle mig selv i de følelser, der beskrives.

- Den følelse vil jeg gerne have at andre får ved at høre min musik, derfor bliver jeg altid rigtig glad, når folk kommer til mig og fortæller, at de hørte en af mine sange igen og igen den vinter, de blev skilt, fordi den hjalp dem i en svær tid.Hvor henter du din inspiration?

- Alle steder lige fra den ro, jeg finder i naturen til livet i en storby. Dybest set handler alle mine sange vel altid om mig selv, det er bare pakket godt ind.- Jeg tror, at man er nødt til være meget ærlig og tro overfor de følelser, man selv har, for at kunne videregive dem også i fiktiv form, så andre kan bruge de sange, man skriver til noget.Er der emner/ting, du bevidst går uden om med hensyn til dine tekster?- Nej. Det tror jeg ikke, at man skal når man laver musik. Men det er klart, at hvis jeg skriver om utroskab eller dødsfald, så må det ikke blive for personligt, fordi så kan andre måske ikke bruge det til noget.

- Og så synes jeg i bund og grund ikke, at man skal blande kunst og politik, fordi så skal vi også til at spejle os i tørre fakta, når vi slapper af skal bygges op eller vil have det sjovt og så bliver livet altså for upoetisk.

- Jeg synes ikke, det er så vigtigt at synge om politik, som det er om, hvordan vi er overfor hinanden som mennesker.

- Kunst er for stort, vigtigt og smukt til at blande med politik.Hvorfor laver du børnesange?- Jeg savnede simpelthen noget til børn. Mine egne børn voksede op med og er blevet bombarderet med alverdens realityserier, hvor voksne bedømmer og udvælger helt unge i et univers, hvor der ikke er plads til legen.

- Jeg har den holdning, at børn skal have lov til at være børn, så længe som overhovedet muligt og ikke på for et tidligt tidspunkt opmuntres til at blive wannabe voksne. Derfor prøver jeg at lave børnesange, der taler til børn som børn og ikke som forbrugere.Hvad er det første du tænker på, når jeg siger "Odense"?- At jeg engang for mange år siden spillede på et sted, der hed "Hansens værtshus" med "Voxpop".

- Jeg har altid været rimelig livlig på scenen og på et tidspunkt lavede jeg et hop, desværre var der meget lavt til loftet, så jeg hamrede hovedet op i en bjælke med så stor kraft, at jeg så sol, måne og stjerner i bedste Anders And stil. Da jeg bagefter hørte båndet igennem med koncerten, kunne jeg høre, at selv om jeg næsten må have fået en hjernerystelse, så sang jeg overraskende nok videre.

- Og når jeg tænker på Odense, tænker jeg også på min onkel, der bor lidt uden for byen.Hvilke sager i samfundet optager dig?

- Det skifter løbende i takt med, hvor jeg er i livet. Eksempelvis var jeg meget involveret i mine børns institution og skole, da de var mindre.- Men generelt interesserer jeg mig for den udvikling, der sker i samfundet - det er for eksempelvis det, jeg skriver om på min blog på Jyllands Postens hjemmeside.Hvilken tendens i samfundet vil du gerne udrydde?- Den overdrevne selvoptagethed, hvor vi lukker os inde i os selv og hvor det, der er vigtigt er fladskærme og rødvin.

- Men måske skyldes det, at vi er blevet lidt bange for hinanden. Jeg oplever det som om, man hellere vil holde sig inde bag de nedrullede persienner med tv og parsomhed i stedet for at komme ud og møde hinanden. Og det til trods for, at jeg tydeligt fornemmer, hvor glade folk bliver for at se andre mennesker, når de eksempelvis kommer til vores koncerter.

- Så jeg vil da gerne bruge lejligheden til at opfordre alle til at komme ud på spille stederne!I hvilken butik vil du helst bruge 1.000 kroner?- En bogbutik. Jeg læser alle former for litteratur - både nyt og gammelt - undtagen krimier. Jeg synes, der er blod og vold nok i virkeligheden til at jeg også vil læse om det i fiktionsform.Er du religiøs?- Ja. Men jeg er lige så meget tvivler som troende.På hvilken måde er du troende?- Jeg anerkender, at der er noget mere end det, der kan vejes, måles og videnskabeliggøres.

- For mig kan religion være et godt redskab til, hvordan man skal opføre sig ordentligt som et medmenneske. Jeg siger ikke, at alle har behov for religion til dette, men at det kan være en hjælp for nogle.Hvordan har du det med sport?- Rigtig godt. For eksempel går jeg til standarddans med min kæreste hver torsdag.Har du en favoritdans?- Jeg kan allerbedst lide cha cha cha. Men rumba og wienervals er også rigtig dejlige danse.Kunne du finde på at deltage i "Vild med dans"?- Nej det gider jeg ikke. "Vild med dans" er en konkurrence og for mig vil det betyde, at det sjove ved at danse forsvandt.

Det vidste du ikke omElisabeth Gjerluff Nielsen:

- Elisabeth er glad for at strikke: - Jeg strikker blandt andet hjemmesko, som bliver flittigt brugt af vores gæster og der er flere der har spurgt, om det er muligt at bestille et par.

- Elisabeth går til boksning hver mandag på et hold hos den tidligere professionelle bokser, Johnny De Lima: - Det er en skidegod måde at få bevæget sig på. Jeg har lige prøvet at bokse en tre rundes kamp mod Johnny - altså bare sådan for sjov. Det gik meget godt, men mit store problem som bokser er, at jeg ikke kan lide at slå andre i hovedet.

- Elisabeth er på konstant jagt efter en sponsor: - Det kunne være rigtig dejligt at finde en, der ville sponsorere en ekstra guitarist, en ekstra trommeslager eller et lille strygeorkester, så jeg kunne føre nogle af mine drømme og koncert-idéer ud i livet.