Log ind

5252 armstrækkere: Henning kender ikke ordet "stop"

  • 5252 armstrækkere: Henning kender ikke ordet "stop"
    1 / 3
    Et bredt smil og et krystalklart fokuseret blik. Sådan kender de fleste Henning Duvander Iversen. Foto: Klaus Knakkergaard
  • 5252 armstrækkere: Henning kender ikke ordet "stop"
  • 5252 armstrækkere: Henning kender ikke ordet "stop"

Henning Duvander Iversen giver sig selv 100 procent - for at give det hele videre til andre. For tredje år i træk tager han tusindvis af armstrækkere til fordel for Knæk Cancer. Mød ham her.

Du kan se det i øjnene. Du kan se det på kropsholdningen. Og så kan du se det på de voluminøse overarme, der gør sit bedste for at strække den stakkels polo-t-shirt ud af facon. Odenseanske Henning Duvander Iversen er brølstærk.

Hvis du har prøvet at tage armstrækkere, kan vi ret hurtigt perspektivere, hvor stærk den 52-årige odenseaner faktisk er. Hvor mange kan du tage? Prøv.

Og når du er færdig, så tyg på den her: Henning Duvander Iversen tager 5252 - i træk. Sidste år tog han 5151, og forrige år tog han 5050. Det var der, det begyndte.

- Jeg blev spurgt om, hvad jeg helst ville lave på min 50 års fødselsdag. Det var at lave 5050 armstrækkere. Jeg synes 5050 var et fedt tal, det symboliserede de 50 år, og så var det en udfordring, jeg synes kunne være sjov, fortæller han.

Så han satte sig for at lave de 5050 armstrækkere. I processen blev han opmærksom på, at han måske kunne bruge eventet til at skabe mere end blot glæde for sig selv.

- Alle kender nogen, der har haft kræft, det gør jeg også selv. Så jeg tænkte, at jeg kunne skabe lidt opmærksomhed om kræftbekæmpelse og måske samle lidt penge ind. Min ven Henning (Andersen, indehaver af Bull Burger, red.) havde en pølsevogn dengang. Han sagde, at han gerne ville støtte med en krone pr. armstrækker, jeg tog. Det blev til en del, fortæller Henning Iversen, og griner.

Nægter at give op

For Henning Iversen tog de 5050 armstrækkere på syv timer og 13 minutter, så vennen var nødt til at hoste op. Det gjorde ham tilsyneladende ikke noget, for Henning Andersen støtter stadig projektet, der må siges at være blevet en tradition.

- Det er fantastisk, at jeg kan få lov til at gøre noget, jeg synes er fedt, og samtidig gøre noget godt for andre. Det er en win-win, siger han og griner.

Og grinene kommer let til den muskuløse mand. Han efterlader ingen tvivl om, at han rent faktisk nyder at kaste sig ud i fysiske udfoldelser, hvor han kan presse sin krop til det yderste. Det var samme kick, han fik, da han var den ældste deltager i TV 2's program "Korpset", hvor "almindelige" danskere prøver kræfter med at blive elitesoldat. Eller da han for et par år siden gennemførte en ironman. Eller når han giver sig selv fuldt ud ved en af de mange træningspas, ugen byder på.

- Jeg træner ikke for at komme til at ligne en bodybuilder. Jeg træner for at få en styrke, der kan hjælpe mig med at finde ud af, hvor min grænse går. Der var flere gange i Korpset, hvor min krop skreg, at jeg skulle stoppe, men jeg nægtede. Lægen spurgte på et tidspunkt, om det gjorde ondt. Jeg sagde, at det gjorde det - men det var på den gode måde, og så fik jeg lov til at fortsætte. I virkeligheden gjorde det ikke ondt på den gode måde. Det gjorde vanvittigt ondt, og jeg havde nok nået grænsen, men jeg nægtede at stoppe, fortæller Henning Duvander Iversen.

Vil du støtte Henning Duvander Iversens projekt, så foregår det her

  • 17342852_10155990747807846_5935142026828163102_n

    Af:

    Fortæller historier i ord og billeder. Twitter: @knakkergaard Instagram: klausknakkergaard / photobyknakkergaard

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere