Log ind

Air Pub er flyvende igen

  • Air Pub er flyvende igen
    Air Pub i Kongensgade er igen flyvende efter at Leif Kjærgaard har overtaget stedet i Kongensgade. Foto: Hasse Frimodt
  • Air Pub er flyvende igen
    Air Pub i Kongensgade er igen flyvende efter at Leif Kjærgaard har overtaget stedet i Kongensgade. Foto: Hasse Frimodt
Pub og restauration

Leif og Lisbeth Kjærgaard har overtaget Air Pub i Kongensgade

Bente og Viktor Hagerup åbnede tilbage i 1988 Airpub i Kongensgade 41. Men da Viktor Hagerup døde i december 2016, lukkede restaurationen. Nu er der kommet et nyt ægtepar til som nye ejere af Air Pub. Det er Leif og Lisbeth Kjærgaard, som 1. september havde første åbningsdag.

Leif Kjærgaard var for 10 år siden ved et tilfælde selv gæst på Air Pub og har efterfølgende været der enkelte gange i forbindelse med forretningsmiddage. Han var indtil overtagelsen af Air Pub ansat hos Mette Munk, hvor han var produktionsansvarlig med ansvar for det polske marked. Hans kone Lisbeth fortsætter i sit job, som ligeledes er hos Mette Munk, og vil være at finde i pubben/restaurationen.

Air Pub

Air PubKongensgade 41

Nye ejere: Leif og Lisbeth Kjærgaard.

Facebook: Air Pub

 

 

Kaffe og kage

- Mette Munk blev solgt for et par år siden, og jeg var sidste mand fra ledelsen, der var tilbage. Jeg ønskede nye udfordringer og havde kig på flere muligheder. Men det var Air Pub, der havde min største interesse, siger Leif Kjærgaard.- Jeg tænker, at når Bente og Viktor med stor succes siden 1988 har kunnet have en så god forretning kørende i Odenses gågade, så må det også være muligt, at jeg og min kone Lisbeth kan det samme.

Leif er uddannet bager, hvilket man som gæst får mulighed for at smage. For Air Pub vil i fremtiden altid have kaffe og hjemmelavet kage på menukortet.

Respekt for tidligere ejere

- Vi vil ikke ændre de store ting på det koncept, der har været her hos Air Pub. Vi ønsker at driver stedet videre med respekt for de tidligere ejeres arbejde. Dog har vi i forbindelse med overtagelsen renoveret indvendig, og der er opsat en stor tv skærm på Terrassen. Her vil vi i fremtiden afholde sportsarrangementer med mulighed for lidt god mad. Pubben fortsætter som den altid har kørt, og vi er glade for at kokken Viktor, der var ansat under Bente og Viktor Hagerup, har sagt ja til at arbejde for os også. På menukortet har vi f.eks. retter som dansk bøf, æggekage, steak og smørrebrød, siger Leif Kjærgaard.

Hattefest og julefrokost

Air Pub har i mange år været kendt for stedet, der årligt afholdt "Hattefest". Det arrangement afholdes også under de nye ejere. Det er i år den 21. oktober, hvor der er livemusik med "En lille pose støj".

- Vi vil også holde julefrokost arrangementer, og man kan booke festlokalet, hvor der er plads til ca. 50 mennesker. Vi vil i pubben have en DJ, der spiller hver torsdag. Fredag og lørdag vil der være live musik, siger Leif Kjærgaard.

Åbningstiderne er mandag, tirsdag og onsdag kl. 11 til 22, torsdag kl. 11-24 samt fredag og lørdag kl. 11-05

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere