Log ind

Bilbix er flyttet til Tarup Center

  • Bilbix er flyttet til Tarup Center
    Camilla og Kim Petersen yderst til venstre ejer Bilbix, og til højre ses deres uundværlige medarbejder Karsten Nielsen. Foto: Hasse Frimodt
  • Bilbix er flyttet til Tarup Center
    Camilla og Kim Petersen yderst til venstre ejer Bilbix, og til højre ses deres uundværlige medarbejder Karsten Nielsen. Foto: Hasse Frimodt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Biler

Flyttede til Tarup Center for at få en bedre beliggenhed

Kim og Camilla Petersen overtog sammen for to år siden forretningen Bilbix, som dengang lå i Rosengårdcentret. Men den knap så gode beliggenhed i kælderen i Rosengårdcentret fik Kim og Camilla til at kigge efter en ny og bedre beliggenhed. Den har de fundet i Tarup Center, som de har flyttet Bilbix til pr. 1. april. Butikken ligger lige ved indgang D overfor Det Grønne Køkken og ved siden af Matas. Kim har haft sin gang i Bilbix de sidste 24 år. Han er udlært automekaniker, en uddannelse der gør ham i stand til at hjælpe kunderne, når de skal købe udstyr til deres biler. I butikken arbejder også Karsten Nielsen, der har været Kims kollega i Bilbix i 22 år. Karsten er en medarbejder, som Kim og Camilla for alt i verden ønskede flyttede med til de nye omgivelser, da de mener, at Karsten er uundværlig for Bilbix. Camilla tager sig af bogholderiet.

Da vi kom herud, faldt både Camilla og jeg for den hyggelige atmosfære, der er her i centret.

Kim Petersen

Faldt for Tarup Center

- Efter vi er flyttet hertil, har vi rent faktisk kun hørt fra positive og glade kunder, som mener, at vi er meget nemmere at besøge her i Tarup Center. Vi faldt for butikken, da vi ved en tilfældighed skulle afhente nogle firmaskjorter, som var blevet lavet af en butik i centret. Da vi kom herud, faldt både Camilla og jeg for den hyggelige atmosfære, der er her i centret. Vi blev enige om at lukke i Rosengårdcentret for i stedet at blive en del af de mange andre specialbutikker, der er her i Tarup Center.

Butik og webshop

Og efter vi er rykket ind, har vi kun oplevet søde og glade kunder og er blevet taget godt imod af de andre butiksdrivende. Vi er en butik, der forhandler salg af bilpleje, skræddersyede sædeovertræk, barnestole, viskerblade og autolak samt meget mere indenfor biludstyr. Vi har også en webshop, som man kan handle på døgnet rundt. Den finder man på www.bilbix.dk, siger Kim Petersen.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere