Bøger

På søndag præsenteres Odensebogen 2018 i Odeon

På søndag den 26. november bliver Odensebogen 2018 udgivet i den store sal i Odeon. Der er ca. 2400 abonnenter på Odensebogen, og 1700 af dem har booket sig til arrangementet. Odensebogen udkom for første gang i 1990. - Vi fik 250.000 kroner i 1990 fra Odense Kommune. Og de blev leveret med ordene:- I får ikke en krone mere i fremtiden til bogen. Vi skal lave en bog, der har odenseanernes interesse, for det er salget af Odensebogen der afgør, om vi kan lave nye år for år. Indtil nu er det gået godt, og der er en stor interesse for Odensebogen. Bogen er bygget op i tre dele. 1/3 erindringer, 1/3 billeder og 1/3 almene historiske artikler. Odensebogen har gennem årene indeholdt en masse forskellige emner, hvor mennesker fortæller deres historier, siger Jørgen Thomsen, stadsarkivar.

Odensebogen 2018

Odensebogen 2018Præsentation i Odeon søndag d. 26. november

Underholdning ved Ghita Nørby og Bent Fabricius-Bjerre.

Vejledende udsalgspris: 198 kroner.

Fra Rådhusets festsal til Odeon

Da Odensebogen udkom første gang i 1990 blev den præsenteret i Rådhusets Festsal. I 1991 blev den præsenteret sammen med et billedeforedrag om Fruens Bøge, og i 1992 var det Con Sardino band samt en operasanger, der stod for underholdningen ved præsentationen af Odensebogen. Siden har store navne som Johnny Reimar, Birthe Kjær, Four Jacks, Thomas Eje og Sigurd Barrett stået for underholdningen. I år byder borgmester Peter Rahbæk Juel velkommen og fortæller om indholdet af Odensebogen. Herefter læser skuespilleren Ghita Nørby et par af H.C. Andersens eventyr, ledsaget af guitaristen Lars Hannibal. Bagefter underholder komponisten Bent Fabricius-Bjerre og trioen "De græd" med skuespilleren Trine Pallesen.- Vi glæder os hvert år til dette arrangement, når Odensebogn skal præsenteres. Det gør vi også i år, hvor bogen blandt andet indeholder artikler om byggekongen Jens P. Koch og hans byggerier i Odenseområdet, Nikita Khrusjtjovs besøg i Odense i 1960érne og Knud Hagens fortællinger fra et liv i Kramboden, fortæller Johnny Wøllekær, arkivar.

Kan købes fra mandag den 27. november

Odensebogen 2018 kan købes hos byens boghandlere eller hos Historiens Hus. Vejledende udsalgspris er 198 kroner.

  • Af: