Mode

To forretninger i Kongensgade er nu blevet til en stor forretning fordelt på to etager

For 19 år siden åbnede Conny Elizabeth tøjbutikken Conny Elizabeth i Kongensgade 36. For ca. 6 år siden overtog Conny nabobutikken, dog med det lille problem, at butikkerne ikke kunne samle. Det har gennem årene givet problemer, når der var kunder i begge butikker.

- Det har irriteret mig, at butikkerne ikke har hængt sammen. Jeg ønsker at give kunderne den bedste service, så derfor har jeg gennem de sidste par år kigget efter et nyt lokale her i byen. Det perfekte lokale har jeg fundet, og derfor er Conny Elizabeth flyttet fra Kongensgade og ind i nye omgivelser i Rosenbæk Torv 1.

Conny Elizabeth

Conny Elizabeth 

Rosenbæk Torv 1

Ejer: Conny Elizabeth

Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 10-17.30, fredag kl. 10-18 og lørdag kl. 10-15

Facebook: Conny Elizabeth Odense

Instagram: Connyelizabethodense

Tøj til kvinder

Den nye forretning er på ca. 180 kvadratmeter fordelt på to etager. Butikken forhandler tøj til kvinder. Her finder du mærker som f.eks. Ivan Grundahl, Eva & Claudi, Aiayu, Sandwich, Carla du Nord, Annette Görtz og Bessie. Tøjstilen er klassisk/avantgarde, og der er tøj i mange forskellige prisklasser.

- Jeg er glad for de nye lokaler, og så betyder det også rigtig meget for mig, at det trofaste personale jeg har haft gennem årene, alle er flyttet med til den nye butik. Så udover mig selv vil kunderne også fortsat blive ekspederet af Maria, Rikke og Kirsten, siger Conny Elizabeth.

  • Af: