Log ind

Dans AMOK i din fritid

  • Dans AMOK i din fritid
    Christian Gade Bjerrum og Marluze da Cruz underviser i AMOK-dans.
  • Dans AMOK i din fritid
    Christian Gade Bjerrum og Marluze da Cruz underviser i AMOK-dans.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jernbanegade: AMOK Fritid - der ligger i lokaler hos Det Kongelige Teaters Balletskole i Odense, Jernbanegade 20 - tilbyder god, sjov og professionel fritidsundervisning, så du kan Gå AMOK i din Fritid uanset, om du er baby eller pensionist.

AMOK er en forkortelse for Akademiet for Moderne dans Og Klassisk ballet. Der er klasser for alle aldre: For børn og for voksne, for unge og for de noget ældre. For de små begyndere og for de uøvede, der vil danse for the fitness. For øvede, som vil supplere deres i forvejen pågående dansetræning på højt niveau. Der undervises i moderne dans, body after baby, morgenyoga, The Kid 2, balletbarn i fritiden, tåspids, ballet, mor ballet, din bedste alder, master class og master class 6.-9. klasse.

To af underviserne hos AMOK er Marluze da Cruz og Christian Gade Bjerrum.

Marluze da Cruz er uddannet danser og koreograf ved Statens Scenekunstskole og ved Copenhagen Contemporary Dance School. Marluze har rødder i Brasilien, men er født og opvokset i Danmark og har danset ved adskillige kommercielle shows i både ind- og udland, til live koncerter og TV shows for blandt andre kunstnere som Emeli Sandé, Jessica Mouboy og Ida Corr.

- I min undervisning lægger jeg vægt på at skabe et trygt og kreativt miljø, hvor det er sjovt at danse, og hvor den enkelte elev kan udtrykke sig igennem bevægelse. Det skal være lækkert at danse, siger Marluze da Cruz.

Christian Gade Bjerrum er uddannet Bikram yoga lærer i 2001 og har undervist i Mexico, New York, Riga, Malmø, København, Spanien og Columbia. Christian er uddannet på skuespillerskolen ved Aarhus Teater og lige nu en del af ensemblet på Teater Momentums Vol. 9.0. Han er også kendt som Mr. J i Lars von Triers "Nymphomaniac: Vol. 1" og Heroinfyren Christian Arnø i "Steppeulven".

Man er velkommen til at få en gratis prøvetime og på hjemmesiden www.amok-odense.dk finder du flere informationer om AMOK.

  • Af:

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere