Log ind

Få hjælp til sexlivet

  • Få hjælp til sexlivet
    1 / 2
    Morten Monin siddende med sexhjælpemidler han forhandler på Hospitalshop.dk. Foto: Hasse Frimodt
  • Få hjælp til sexlivet
    2 / 2
    Morten Monin er her igang med at pakke en forsendelse til en kunde. Foto: Hasse Frimodt
| Opdateret
sexhjælp

Hospitalshop.dk forhandler sexhjælpemidler

Seksuelle udfordringer

Et odenseansk firma har set dagens lys for at hjælpe folk med deres seksuelle udfordringer. Firmaet hedder Hospitalshop.dk og holder til på Vesterbro 19. Det er Morten Monin, der er ejer af Hospitalshop.dk. Han har selv oplevet at have store seksuelle udfordringer, hvilket betød, at han ikke havde sex i halvandet år. Men det blev der ændret på, da han via sin bil mekaniker blev sat i forbindelse med Brian Jensen, der er indehaver af Sex Kino i Odensé.

Hospitalshop.dk

Hospitalshop.dkIndehaver: Morten Monin

Adresse: Vesterbro 19

Hjemmeside: www.hospitalshop.dk

Salg af sexhjælpemidler til personer der er seksuelt udfordret.

 

Droppede pillerne

- Min mekaniker fortalte, at Brian havde brug for hjælp i forbindelse med markedsføringen af Sex Kino, siger Morten Monin. - Så efter en lang snak om hvad Brian kunne gøre af gode ting for sin forretning, fortalte jeg ham åbent og ærligt om mine seksuelle problemer, der var fulgt med i forbindelse med min diabetes sygdom. Brian kunne så fortælle mig, at rigtig mange mennesker har seksuelle udfordringer på grund af sygdomme. Det er udover diabetes bl.a. også folk, der har kræft, parkinson, kvinder i overgangsalderen eller personer med hjerte/kar sygdomme, som oplever, at sexlivet bliver en stor udfordring. Brians oplysninger gjorde mig nysgerrig, og jeg fandt frem til nogle sexhjælpemidler, som fik sat skub i mit eget sexliv. Så meget, at det rent faktisk pludselig blev meget frækkere og sjovere end før problemerne opstod. Nu kunne jeg droppe de Cilais piller, som min læge havde ordineret og rent faktisk dyrke sex med min kæreste, når jeg havde lyst, fortæller en ærlig Morten Monin.

 

Få livskvaliteten tilbage

Morten blev så glad for sine hjælpemidler, så han nu har startet Hospitalshop.dk, hvor han tilbyder at hjælpe andre med deres seksuelle problemer. Han har på sin hjemmeside www.hospitalshop.dk lige nu 61 forskellige produkter, som alle er godkendt i i samarbejde med sundhedspersonale på sygehuse, patientforeninger eller sundhedspersonale i kommuner. Så alle de produkter, der findes på Hospitalshop.dk er ikke bare sexprodukter, Der er en årsag til, at de ligger på Hospitalshop.dk. De skal være med til at give livskvaliteten tilbage til folk, der er ramt af sygdom.

 

Samarbejdsaftale med OUH

- Jeg går og er så glad for tiden. For efter jeg var med i Go´aften Danmark på TV2 den 16. juni, hvor jeg fortalte hvordan sexhjælpemidler hjalp mig til at genvinde et godt sexliv, blev der kæmpe interesse fra folk ude i hele Danmark. Min hjemmeside havde, inden jeg var på TV2, mellem 20 og 40 besøgende. Efter TV2 besøget ligger jeg på 20.000 besøgende om dagen. Og sundhedsvæsenet har fået øjnene op for de sexhjælpemidler, jeg forhandler. Forleden indgik jeg således en samarbejdsaftale med Odense Universitets Hospital om indkøb af produkter i Hospitalshop.dk Jeg får mange glade mails fra glade danskere, der har købt produkter som f.eks. penispumpe, dildoer, glidecreme, penisringe eller dilatorer. I de mails fortæller de, hvor stor glæde de har fået af de produkter, de har købt. - Og som mand betyder det altså meget at kunne have sex. Jeg har selv oplevet på egen krop, hvad det vil sige ikke at kunne få rejsning. Man mister altså noget mandighed og stolthed, når den ikke længere fungerer forneden. Men der er altså andet end piller som viagra og cilais, der kan få ens sexliv til at fungerer igen.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere