Skønhed

Gail Knudsen er indehaver af den nyåbnede klinik Gail´s Skin & Beautycare på Svendborgvej 321, Højby

Gail Knudsen blev i 1997 uddannet som kosmetolog i sit hjemland Sydafrika. Efter endt uddannelse arbejdede Gail i en beautysalon i Sydafrika. Hun fik herefter ansættelse på et stort krydstogtskib som kosmetolog. Det førte til, at hun i dag er dansk gift og har to drenge.- Ombord på krydstogtskibet mødte jeg en sød dansk mand. I 2006 flyttede jeg op til ham i Danmark, og vi bliev gift i 2008. Vi er i dag bosiddende i Højby. I 2007 fik jeg job i en odenseansk beauty klinik, hvorfra jeg i 2010 skiftede til en stilling som kosmetolog hos Lovely Skin i Odense. Men min drøm har siden jeg blev uddannet været at åbne min egen klinik, siger Gail Knudsen.

Gail´s Skin & Beautycare

Gail´s Skin & BeautycareSvendborgvej 321, Højby

Ejer: Gail Knudsen

Hjemmeside: www.gailsskinbeautycare.dk

Facebook: Gails Skin & Beautycare

Bor selv i Højby

Den drøm vil Gail Knudsen nu udleve. Hun har åbnet klinikken Gail´s Skin & Beautycare på Svendborgvej 321, 1. sal, Højby. Gail åbnede klinikken den 1. november, og hun er meget taknemmelig for, at mange af hendes trofaste kunder gennem årene hurtigt har fundet vej til hendes klinik i Højby. Gail valgte at åbne i Højby, fordi hun selv er bosiddende der med sin mand og to børn, og fordi hun gennem årene har erfaret, at byen har plads til en skønhedsklinik.- Det er dejligt at se så mange kendte ansigter booke tid i min nye klinik. En klinik, hvor jeg tilbyder ansigtsbehandlinger, massage, voksbehandlinger, farvning af vipper og bryn samt pedicure og manicure. Jeg benytter og forhandler produkter af mærkerne Kalahari og Hypo Allergenic, siger Gail Knudsen.

Åbningsreception

Får du lyst til at se nærmere på Gails nye klinik, så har du muligheden lørdag den 25. november, når hun inviterer til receptíon fra kl. 10-13.

  • Af: