Log ind

Guide: Fem koncerterer der tager dig rundt om Jam Days

  • Guide: Fem koncerterer der tager dig rundt om Jam Days
    1 / 5
    Kenny Wayne Shepherd
  • Guide: Fem koncerterer der tager dig rundt om Jam Days
    2 / 5
    Phønix
  • Guide: Fem koncerterer der tager dig rundt om Jam Days
    3 / 5
    Dianne Reeves
  • Guide: Fem koncerterer der tager dig rundt om Jam Days
    4 / 5
    Allstars /HP Lange
  • Guide: Fem koncerterer der tager dig rundt om Jam Days
    5 / 5
    Kuhn Fu

Jam Days er et herligt miks af blues, jazz og folk. Nogle af kunstnerne blander alle genrer, mens andre holder sig tæt op ad traditionerne. Under alle omstændigheder er Jam Days en mulighed for at opleve nogle af de bedste indenfor de tre genrer. Her

Blue Monday Allstars

Blue Monday på Dexter er noget af det mest populære, Odense kan tilbyde en mandag aften. Det vidner fuldt hus om hver 1. mandag i måneden, når husorkesteret med special guest byder ind til åben jam. Under dette års Jam Days har man samlet et udpluk af de gæster, der har været forbi gennem tiderne, og det noget at et lineup, der kan præsenteres. Du kan opleve: Esben Just, Søren Rislund, H.P. Lange, Mika Vandborg og Poul Halberg. Glæd dig til blues-jam på højeste niveau.

Kenny Wayne Shepherd

Ikke mere end 40 år men med et hav af album, priser og ikke mindst koncerter i bagagen. Kenny Wayne Shepherd må regnes som et af festivalens - hvis ikke dét - hovednavn, og er du bare en smule til guitarbaseret bluesrock, så kender du sikkert navnet.

Kenny Wayne Shepherd kommer med et spritnyt album i bagagen - Lay it on down udgivet 21. juli, et album der i sagens natur i skrivende stund er svært at skrive noget om. Men alt tyder på, at der er langt op til potent bluesrock, når den blonde guitarist, sanger og sangskriver indtager Odense.

Dianne Reeves

Det er altså noget af et scoop, Jam Days her præsenterer. Dianne Reeves er måske ikke et navn, der vækker genklang i den brede offentlighed, men der findes næppe en jazz-elsker, der ikke kan nikke genkendende til navnet. På hylden derhjemme har hun blandt andet fire grammyer stående, og ved siden af kan hun hænge sin æresdoktorgrader fra Berklee College of Music og The Julliard School. Men først og fremmest kan hun præsentere en imponerende diskografi, hvoraf langt størstedelen er udgivet på det legendariske Blue Note.

Du skal høre Dianne Reeves, fordi du her får muligheden for at høre en af de største stemmer i jazzen lige nu. Længere er den sådan set ikke.

Kuhn Fu

Skal du prøve ugens sammenkogte ret, så vælg hollandske Kuhn Fu fra menuen. Her får du en heftig omgang jazz/rock, der svær helt at dissekere og definere. Det er musik, der skal opleves ikke fortælles, men vi lover tungt tempo, syrede soloer og utæmmelig energi, når det multinationale orkester invaderer Odense. For selv om gruppen er stiftet i hollandske Groningen, så er medlemmer fra Tyskland, Israel, Serbien og Tyrkiet. Det vil du ikke gå glip af.

Phønix

Phønix er et af de mest erfarne folkemusik-orkestre herhjemme med mere end 1000 koncerter og otte udgivelser i bagagen. Det er folkemusik, der henvender sig til alle, så denne koncert vil være oplagt at hive familiens mindste med til - især fordi denne koncert faktisk er ganske gratis for alle.

Dyk ned i vores ældgamle visetradition, der byder på eksotiske rytmer, gode historier og ikke mindst en bunke ørehængende melodier.

  • 17342852_10155990747807846_5935142026828163102_n

    Af:

    Fotograferende journalist og digital ansvarlig på uao.dk. Jeg er uddannet fra journalisthøjskolen i Aarhus i 2009. Jeg har siden været ansat på TV 2/Danmark, Fyens Stiftstidende, fyens.dk, Erhvervsavisen Fyn og Pindle Odense. Jeg er desuden forfatter til biografien "Nalle - et liv ad omveje".

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere