Log ind

Guide: På cykel rundt i Odense

  • Guide: På cykel rundt i Odense
    På Odense Rundt kan du blandt andet få foreslået en grøn cykelrute, som for eksempel her gennem Åløkkeskoven. Foto: Rune Bugge Jensen, Odense Kommune
  • Guide: På cykel rundt i Odense
    På Odense Rundt kan du blandt andet få foreslået en grøn cykelrute, som for eksempel her gennem Åløkkeskoven. Foto: Rune Bugge Jensen, Odense Kommune
Cykelguide

Hopper du op på cyklen, når du skal på oplevelse i din by? Så er Odense Rundt din nye bedste ven! Odense Rundt anbefaler nemlig ruter gennem byen, som passer til forskellige cyklisters forskellige behov.

Odense har mere end 550 kilometer cykelsti, og rigtig mange vælger da også at tage cyklen i det daglige, eller når de skal på oplevelse i midtbyen eller en tur ud i det blå. Plejer du at cykle samme vej, som du kører i bil, går du måske glip af gode smutveje. Ingen kender nemlig Odenses stier og veje bedre end Odense Rundt.

Når du tager cyklen, giver Ruteplanlæggeren på Odense Rundt dig valget mellem den korteste rute, den anbefalede rute, en grøn rute og en natrute.

Appen Odense Rundt

Odense Rundt viser dig forskellige cykelruter og viser vej til bl.a. cykelpumper og cykelparkering i bymidten.Du kan hente Odense Rundt i App Store eller Google Play ganske gratis. Fra din computer, tablet eller windows-telefon kan du besøge www.odenserundt.dk

I Ugeavisen Odense kan du hver uge læse om noget af det, du kan bruge Odense Rundt til.

Den korteste rute viser dig den korteste vej fra A til B, men leder dog uden om veje og stier med cykelforbud. Den lokker dig heller ikke ud på stier, der kun kan forceres med en mountainbike.

Den anbefalede rute viser dig ad veje med cykelsti frem for veje uden, ligesom du ledes ad stier med god, jævn belægning frem for stier med græs, mudder og lignende.

Den grønne rute leder dig ad stier og veje i grønne omgivelser. Den grønne rute er måske lidt længere, men til gengæld undgår du sikkert et par lyskryds. Den grønne rute er også oplagt, hvis du skal på tur med familien.

På natruten er der taget højde for, at det er tilladt at cykle i gågaderne om natten. Natruten leder dig også så vidt muligt ad belyste stier og veje og gennem beboede områder - og er altså den rute, du kan være mest tryg ved at tage på cyklen.

Alle typer af cykelruter i Odense Rundt tager højde for vejarbejder, der har indflydelse på din rute som cyklist, for eksempel steder, hvor der midlertidigt er spærret eller ensrettet for cyklister.

Ud over de forskellige typer af cykelruter viser Odense Rundt dig vej til blandt andet cykelparkering i bymidten, luftpumper, vandposter, bycykler og cykellegepladser.

Du kan også få overblik over Odenses Park + Bike-stationer og finde turforslag til skove og naturområder. Kortet i Odense Rundt viser stier og grønne områder mere detaljeret end eksempelvis Google Maps og Apple Maps.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere