Log ind

Gule stafylokokker

  • Gule stafylokokker
    1 / 3
    Gule stafylokokker er den mest almindelige årsag til infektion i operationssår. Heldigvis er det ret sjældent, at der opstår alvorlige komplikationer.
  • Gule stafylokokker
    2 / 3
    Har infektionerne ramt de indre organer, behandles med antibiotika i mange uger. I starten gives behandlingen direkte i en blodåre under indlæggelse.
  • Gule stafylokokker
    3 / 3
    Hvis en person gentagne gange har problemer med infektion med stafylokokker, må der sættes ind med behandling, som kan være en omstændelig sag. Behandlingen skal fastlægges sammen med en læge og kan bl.a. omfatte daglig vask af hele kroppen med stafylokokdræbende sæbe.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Annonce
- Der er mange slags stafylokokbakterier. Nogle findes naturligt på huden og slimhinder og er med til at beskytte mod mere skadelige bakterier. Sådanne bakterier er kun sygdomsfremkaldende hos svækkede personer.

- De gule stafylokokker kan derimod være årsag til en række forskellige sygdomme, fra små bylder på huden til den alvorlige og livstruende hjerteklapbetændelse, oplyser overlæge dr.med. Court Pedersen på www.sundhed.dk.

Mange har bakterien

Omkring hver 10. dansker har til stadighed gule stafylokokker på huden og i næsen. De fleste af disse er raske og har ikke tegn på stafylokoksygdom.

Næsten alle danskere har på et tidspunkt gule stafylokokker, og mange har haft bylder af den grund. Gule stafylokokker er den mest almindelige årsag til infektion i operationssår. Heldigvis er det ret sjældent, at der opstår alvorlige komplikationer.

Inden for de sidste få år har man set øget forekomst af gule stafylokokker, der er modstandsdygtige over for mange af de antibiotika, der anvendes i behandlingen. Det kan udvikle sig til et stort problem for hospitalsindlagte borgere.

Årsager

Stafylokokker forårsager sygdom på 2 forskellige måder:

Ved at fremkalde betændelse og ødelæggelse af vævet på det sted, hvor bakterien findes. Det gælder bylder og sårinfektioner, hjerteklapbetændelse, ledbetændelse og knoglebetændelse

Ved at danne giftstoffer på det sted, hvor bakterien findes. Den kan findes fx i madvarer, på huden eller slimhinderne. Giftstofferne spredes med blodet og kan så give symptomer fra en række forskellige organer. Mange kender problemet fra madforgiftning.

Det kan man gøre

Toksisk choksyndrom er tilfælde, hvor bakterien formerer sig inde i kroppen. Oprindelig kaldte man sygdommen for "tamponsyge", fordi de første tilfælde blev set hos unge kvinder, der anvendte tamponer. Den bedste forebyggelse er at vaske hænder omhyggeligt og sikre god håndhygiejne. Hyppig skift af tamponer forebygger denne form for stafylokokforgiftning.

Hudinfektioner kan først og fremmest forebygges ved hjælp af god hygiejne. Det er en af grundene til, at hospitaler skal holde en god hygiejnisk standard.

Men det er ikke altid nok. Undertiden ser man familier, hvor alle familiemedlemmer bærer rundt på gule stafylokokker, selvom familien er påpasselige med hygiejnen. Så må hele familien behandles med bakteriedræbende midler.

En hel og intakt hud er et effektivt værn mod at få stafylokoksygdom. Bakterien kan ikke trænge igennem normal hud. Men hvis man har eksem, små sår eller operationssår kan det ske. Det er ikke en situation, man altid er herre over.

Undersøgelse og behandling

Diagnosen stilles ved at tage en prøve fra det område, hvor infektionen sidder, fx en byld eller et sår i huden, og dyrke prøven i laboratoriet.

Hvis en person gentagne gange har problemer med infektion med stafylokokker, må der sættes ind med behandling, som kan være en omstændelig sag. Behandlingen skal fastlægges sammen med en læge:

Daglig vask af hele kroppen med stafylokokdræbende sæbe

Daglig indsmøring i næsen med antibiotika eller creme med chlorhexidin

Kogevask af tøj og sengetøj

Store bylder behandles ved, at lægen tømmer bylden for betændelse gennem en kanyle eller ved mindre operation i lokalbedøvelse. Det kan være nødvendigt med såvel hospitalsindlæggelse som behandling med antibiotika. Hvis infektionerne har ramt de indre organer, behandles med antibiotika i mange uger. I starten gives behandlingen direkte i en blodåre under indlæggelse. Når infektionen er kommet i ro, kan det blive nødvendigt at erstatte ødelagt væv med kunstige erstatninger.

Som regel er forløbet godartet, men kan være farligt, når infektionen rammer knogler eller hjerteklapper.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere