Log ind

Håndbold-ikonet med de to ansigter

  • Håndbold-ikonet med de to ansigter
    1 / 2
    Bent Nyegaard startede som spillende træner i Odense KFUM og stod siden hen i spidsen for GOG, Ribe HK og Team Tvis Holstebro. Han nåede at vinde fem pokaltitler og fire danske mesterskaber med den sydfynske klubs kvinder og mænd. Arkivfoto
  • Håndbold-ikonet med de to ansigter
    2 / 2
    Bent Nyegaard har arbejdet som kommentator og håndboldekspert på TV 2 siden 2001.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Alle billeder gemmer på en god historie. Den er vi på jagt efter og viser hver uge et udvalgt arkivfoto til personen på billedet. I denne uge har vi taget en snak med TV 2's håndboldkommentator Bent Nyegaard.

Fortalt til: Miriam Kjer

Den unge fyr på billedet udstråler ro, men sandheden er jo, at jeg som træner havde et temperament, der var lige så voldsomt som det store skæg. Jeg husker ikke billedet, men jeg er overbevist om, at det er taget omkring 1975. På det tidspunkt var jeg 24 år og spillende træner i Odense KFUM.

Jeg var med til at bygge et hold op, som gik fra Fynsserien til 2. Division, og jeg kunne blive noget så hidsig, hvis spillerne ikke gjorde præcist, som jeg sagde. Jeg reagerede altid meget impulsivt og var trods min unge alder en krævende træner. Jeg kendte jo som håndboldspiller selv mekanismerne, og derfor var jeg nok meget stålsat som kaptajn. Jeg krævede, at spillerne gav alt, og jeg kunne slet ikke tolerere at tabe, hvis de udvalgte på banen ikke havde spillet sig selv i brædderne. Så fik de efterfølgende en verbal overhaling af en anden verden. Jeg havde absolut ingen problemer med at fortælle, hvordan tingene skulle gøres.

Det sjove er, at jeg som håndboldspiller havde et helt andet væsen. Mens temperamentet var flammende, når jeg stod på sidelinjen og dirigerede, så var jeg nok nærmest for pæn inde på banen. Jeg var en behagelig spiller, og jeg besad ikke den samme hidsighed, som når jeg havde trænerkasketten på. Der skete noget med mig, når jeg selv skulle bestemme og organisere. Jeg kan ikke forklare hvorfor.

Som spillertype var jeg en hårdtskydende venstreback, der også ofte blev brugt som playmaker. Og så dækkede jeg centralt i forsvaret. Jeg spillede på ungdomslandsholdet, men jeg havde ikke niveau til siden hen at komme på A-landsholdet. Jeg var dygtig, men langt fra ekstraordinær.

Med tiden blev jeg også mere og mere interesseret i trænergerningen. Jeg kunne godt lide at bestemme, og det var meget naturligt for mig at være toneangivende. Jeg var typen, som altid søgte indflydelse, og jeg var overbevist om, at jeg havde nogle gode idéer til, hvordan tingene skulle gøres for at få det optimale ud af spillerne.

Samtidig fascinerede det mig enormt meget at arbejde med en gruppe af mennesker. Jeg har stor respekt for dem, som dyrker individuelle sportsgrene, men selv var - og er - jeg holddreng helt ind til knoglerne. Det tændte mig at skabe og udvikle noget sammen og så i fællesskab høste de der små sejre undervejs. Der findes næsten ikke noget større end at nå sammen i mål og dele glæden med hinanden. Det har altid været drivkraften for mig.

Det er efterhånden længe siden, jeg indstillede trænerkarrieren, men håndbold betyder - som de fleste ved - stadig meget for mig. Det er blevet mit liv, og det er altid i mine tanker på en eller anden måde.

  • Af:

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere