Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Hun kender et loppefund

Hun kender
et loppefund

Annonce:

Bedemanden Peter Klemmensen

Hos os er de efterladte i centrum!

Bag disken har Bettina Pedersen efterhånden fået samlet rigtig mange meter retrostof sammen.
Foto: Yilmaz Polat

Artiklen er hentet i arkivet

Du kender hende måske fra Antikduellen på DR eller fra byens genbrugsbutikker, hvor hun tit snuser rundt for at finde loppeguld til sin genbrugsbutik, SeChloe. Vi tog med Bettina Pedersen på skattejagt

- Der roder altså virkelig meget. Jeg har ellers lige ryddet op i december, undskylder hun på forkant, mens hun bakser med nøglerne i døren til den lille kælderbutik.

Bag døren er flere årtiers kræmmerliv samlet til genbrugs- og retrobutikken SeChloe.

Bettina Pedersen er født i et samlerhjem, og da hun får åbnet døren, står det helt klart, at hun også selv er samler. Helt ned i storetåen. Og selv om mængden af teakmøbler, små porcelænsnips og kagedåser, der er stablet op i butikken, kunne få en på andre tanker, så er alle tingene nøje udvalgte.

- Jeg må sige, at jeg er kritisk. Ét er jo at købe noget, for i bund og grund kan man bare kyle i kasser. Men man skal også af med det igen. Jeg kan jo ikke bare købe for at købe, selv om jeg har lyst til det, siger hun og griner.

Tre dage om ugen er genbrugsbutikken i kælderen åben. Resten af ugens dage bruger skattejægeren på at drøne rundt til byens genbrugsbutikker i sin gamle, hvide Toyota Hiace kassevogn.

Her opkøber hun ting, hun kan sælge videre i kælderbutikken på Store Gråbrødrestræde. I dag går turen til Loppeforum. Et nyt koncept, hvor både butikker og private kan leje en loppestand på månedsbasis.

Når hun starter sin kassevogn, er det nogle gange for at besøge en håndfuld faste butikker, hvor hun ved, der ofte er gevinst.

Andre gange kører Bettina Pedersen bare afsted og svinger ind, hvor hun har lyst.

Men to ting er fælles for de mange ture: Hun planlægger aldrig noget først, og hun har altid sin mavefornemmelse med som sit vigtigste redskab, når jagten på loppefund sætter ind.

- Det er mavefornemmelsen, jeg kører på. Jeg kan ikke sige, hvad det er, jeg leder efter, men jeg ved det, når jeg ser det. Jeg kan sagtens gå rundt om den samme reol 20 gange, og så den 21. gang får jeg øje på det helt rigtige, fortæller hun, mens hun drejer bilen ind på parkeringspladsen ved Loppeforum.

Som far så datter

Det er ikke overraskende, at Bettina Pedersen er blevet loppejæger. Hun er vokset op med en samlerfar, der tog hende med på loppemarkeder fra hun var helt lille. Så fik hun en femmer, hun selv kunne bruge til at købe ind for.

Hun løb altid hen til legetøjet, for hendes far havde lært hende, at de hårde bamser kunne være penge værd.

- Første gang, jeg oplevede den der kræmmermani, var, da jeg som 10 årig købte en bamse for fire kroner. Jeg fandt den i en pose under et bord, og jeg kan huske damerne, der stod rundt om mig, prøvede at overtale mig til at købe en af de andre bamser. Jeg var pavestolt, da jeg gik ud til min far, husker hun.

For bamsen blev hendes. Og hun har den stadig i dag, selv om den dengang blev vurderet til 3000- 6000 kroner.

- Jeg har ikke en fast rute her på Loppeforum. Jeg går bare en runde. Men det er altid en god idé at snuse lidt rundt, hvis der er nogle, der er ved at pakke nogle ting ud, siger hun, mens hun piller ved de fleste af de ting, hun kommer forbi.

Tempoet er langsomt. Hun kigger. Går tilbage og kigger lidt mere.

- I dag går jeg meget efter ting til indretningen. Det er ikke ting, der har den høje værdi, men til gengæld er det ting, jeg synes er anderledes. Det er ikke ting, jeg finder hver dag. Og det kan være mindst lige så godt, siger hun og lader sætningen hænge i luften, fordi hun får øje på en kasse med et keglespil.

Og sådan er det. Kun engang imellem formår Bettina Pedersen at færdiggøre sin sætning. Enten fordi hendes øjne er gået på opdagelse, eller fordi hun får talt så meget, at hun glemmer, hvad spørgsmålet var.

- Se, det her keglespil, det er eddermame gammelt, udbryder hun begejstret.

- Prøv lige at tænk hvor mange mennesker, der har rørt ved denne kugle. Hvor meget glæde den har bragt. Det er nok 100 år gammel. Og så til 100 kroner. Det synes jeg altså, er en ok pris, siger hun og tager kassen med keglerne under armen.

Et fund er for Bettina Pedersen mange ting. Først og fremmest skal det være noget, hun kan tjene penge på. Enten fordi hun kan fordoble sine penge mange gange, eller fordi hun ved, at der er en stor efterspørgsel på varen. Men det handler også om at kunne trendspotte.

- Alt hvad jeg ser og køber, ser jeg i billeder. Jeg ser for eksempel ikke bare de her kegler, fortæller hun og nikker ned mod sin papkasse.

- Jeg ser de her kegler stå på en hylde som pynt. Måske sammen med en lysestage, siger hun.

Noget tyder på, at Bettina Pedersen har sans for, hvad folk vil have.

- Hvis du nu skulle få lyst til at sælge den der, så er jeg køberen, siger en dame og peger ned i Bettina Pedersens papkasse, hvor en stor, gennemsigtig glasflaske ligger øverst.

- Den bliver sat til salg i min butik, griner hun. Flasken giver hun 100 kroner for på Loppeforum.

- Jeg ganger prisen med tre, når den bliver sat til salg hos mig. Sådan er det. For der skal være til løn, revisor og husleje, siger hun.

- Folk spørger tit, om jeg hiver en fed hyre. Men det gør jeg ikke. Butikken kan kun lige løbe rundt. Jeg gør det her, fordi jeg ikke kan lade være. Fordi det gør mig glad. Og selv om jeg ikke tjener mange penge, gør jeg noget, der er så godt inde i mit hjerte. Og det er det, der betyder noget, konstaterer hun.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70