Mad på Bloggen

Nogle gange ville jeg ønske, at folk huskede på, vi ikke er maskiner i denne branche. For et par måneder siden havde vi en særdeles ubehagelig oplevelse med en gæst, som jeg efterfølgende fandt det nødvendigt at sende følgende mail:

"Vi havde fornøjelsen af, at du havde booket bord hos os i går lørdag. En aften der desværre blev alt for kort og fik en ubehagelig og brat afslutning. I ankommer to gæster til en travl lørdag aften lige i "primetime" - hvilket naturligvis er vores vigtigste opgave, at I aldrig må bemærke.

I bliver placeret ved jeres bord, og der bliver budt velkommen samt taget imod jeres bestillinger. I starter festligt ud med snacks og champagne. Her begynder vi desværre at fejle, da der går alt for lang tid, inden I modtager jeres snacks. Vi har fået nyt bonsystem i restauranten, og vores unge dygtige kvindelige tjenerafløser kommer desværre til at fejle ved at glemme at kalde jeres snacks til køkkenet.

Jeg kan give dig mit ord på, at hun til hverdag ellers møder ind med den bedste gejst og stor kærlighed til sit fag. Jeg har stor respekt for den passion, hun lægger for dagen trods sin unge alder. Men desværre blev hun også slået lidt ud af kurs. Det bliver heller ikke bedre af, at hun også kalder jeres første ret i køkkenet forkert.

Resultatet er, at I kun får snacks og champagne "inden for 1 ½ time" efter dit eget udsagn. Jeg må dog påpege for en god ordens skyld, at der gik 1 time og 4 minutter, fra I ankom, til I gik. Dette er dog så absolut på ingen måde acceptabelt, og jeg skal beklage på det skammeligste. Tjenerpigen prøvede efterfølgende med godt humør at rette op, men jeres aften var efter din mening desværre totalt ødelagt.

Jeg forstår dog simpelthen ikke dit behov for at råbe op i hele restauranten (vi var heller ikke i tvivl ude i køkkenet) til stor utryghed for alle mine ansatte. Er det virkeligt nødvendigt?

Alle havde jo lagt sig fladt ned og sagt undskyld for, at vi jo så absolut havde fejlet. Ydermere er det så nødvendigt at stå og hamre fingeren ned i kvitteringen og direkte påtale, om du skal betale 'for ingenting', da den unge tjenerpige beder dig betale for snacks og champagne - men ikke alt den anden mad, vi havde forberedt til jer efter din bestilling?

Er det nødvendigt derefter at krølle kvitteringen sammen og kaste den på den mandlige tjener, der kommer for at hjælpe den unge pige ud af de problemer, hun var havnet i? Fejlen kan jo selvfølgelig aldrig være den unge tjenerpiges eller tjenerens. Det er kun min og min alene.

Jeg sammensætter holdet og dikterer i samarbejde med min restaurantchef, hvordan vi afvikler service. Så jeg forstår ikke, hvorfor du ikke bad om lov til at snakke med en ansvarshavende i stedet for at lade din vrede ramme unge afløsere.

Men du får alligevel den dybeste undskyldning fra min side. Jeg skal beklage inderligt, at vi ikke kunne leve op til dine forventninger. Jeg vælger dog at mene, at vi er bedre end det, hvilket jeg også syntes vores anmeldelser påpeger. Jeg vil til gengæld aldrig beklage, at vi tager unge mennesker ind og oplærer dem. Der vil desværre ske fejl, når man er ny i sit job, og det bliver med garanti heller ikke den sidste. Har du mon aldrig været ny og usikker i dit job? Og har du aldrig prøvet at arbejde sammen med nogle, der laver fejl, selvom de vil en det bedste?

Nu har du fået en uforbeholden undskyldning fra mig som ærligt er oprigtigt ment. Nu synes jeg, det er din tur til at give en undskyldning til den unge tjenerpige og den mandlige tjener.

Dertil er jeg til hver en tid klar til at give dig deres kontaktoplysninger, hvis ønsket.

Da du gik, råbte du op om, at "nu havde vi virkeligt dummet os", at vi "vist ikke vidste, hvem du var", og at vi ville blive "ramt" efterfølgende. Så jeg vil venligst bede dig om at besvare mig, hvad jeg kan forvente, hvad jeg skal gøre, og gerne fortælle mig, hvem du er, så jeg kan rette op på min uvidenhed. Jeg vil dog påpege, at jeg prøver at servicere alle lige så godt, som jeg magter: direktører såvel som studenter.

Sådanne episoder og korrespondancer er heldigvis sjældne.

Hverdagen er præget af glade og tilfredse gæster, men oplevelser som den overstående har det desværre med at sætte sig fast i hjernebarken.

Jeg forstår godt, at man som gæst kan finde det frustrerende, når aftenen ikke forløber fuldstændig som planlagt. Men uden at skulle parkere mig selv på øretævernes holdeplads, håber jeg, at folk måske vil tænke en ekstra gang over, hvad der foregår bag fortæppet.

I en branche med højt stressniveau, multitasking en masse og sjældent store rigdomme for enden af regnbuen arbejder folk ikke for at ødelægge nogens aften. Der ville være så mange lettere måder at tjene sin løn på. Vores branche er fuld af passionerede folk, der vil gøre alt for at opnå det perfekte. Vi elsker glade gæster. I sidste ende er vi dog desværre blot mennesker.

  • fyens.dk