Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Klumme: Alle
tvangsboller
engang imellem

Annonce:

Velkommen til vores verden af fantastiske smykker og ure!

Skovgaard Guldsmed & Urmager

Klumme: Alle tvangsboller engang imellem

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jeg gider ikke have sex om aftenen. Jeg er træt. Men hvis jeg vil være far for anden gang, så må jeg grave dybt efter kræfterne

På universitetet sad jeg ofte og spiste frokost sammen med en daværende litteraturprofessor. Han havde en særlig evne til at være i øjenhøjde med os studerende. Han havde også levet et liv, og han elskede at sidde i vores kantine og fortælle sine historier.

Én dag fortalte han henover en tallerken millionbøf om fænomenet tvangsbolleri.

Tvangsbolleri sker, når forældre, der prøver på at få flere børn boller med hinanden, selvom de ikke rigtig gider.

De tvinger sig selv til det.

Han har mange børn, så han har tvangsbollet en del i sit liv, sagde han.

Som nyforelsket studerende i 20'erne, der bollede meget frivilligt, nærmest ivrigt, troede jeg ikke på, at det fænomen fandtes. Ikke hvis man elskede sin kone. Det kunne kun forekomme i golde, kærlighedsløse forhold. Og sådan et forhold skulle jeg fanme aldrig have.

Jeg er sidenhen blevet klogere på både kærlighed og livet.

Nu er jeg en voksen, gift mand. Jeg står op klokken 6.30 som et standhaftigt lys i 100 procent stearin.

Når klokken er 20, og dagen er gået, og jeg har hørt på chefen, på kollegaerne, på kassedamen, på konen og på min 3-årige datter, der krævende river mig i nerverne, er der ikke mere tilbage. Jeg er brændt ned til en ynkelig lille stump, som skal kradses op af stagen med en lang genstand, før der kan komme nyt lys i.

Lige præcis dér gider jeg ikke bolle. Men det er det eneste tidspunkt overhovedet vi forældre har to timer sammen. Så det er nu vi skal tvangsbolle, hvis vi vil have flere børn.

Det gode ved tvangsbolleri er, at det ikke behøver tage lang tid, og at man ikke behøver røre ret meget ved hinanden.

Sådan er tankegangen i hvert fald, når jeg starter tvangsbollet.

Men efter de indledende manøvrer, sker der noget. Jeg glemmer pludseligt, hvor trættende hverdagens hamsterhjul er.

Jeg ser ned på min kone. Hun er smuk som aldrig før. Og nu ser hun på mig, som dengang før nogen af os kendte til fænomenet tvangsbolleri.

Når vi er færdige. Så er vi glade for, at vi alligevel gjorde det. Jeg har det som en bjergbestiger, der har været igennem helvedespinsler på vejen op, men stolt og lettet kravler ned igen for at fortælle alle om det flag, han hejste på toppen.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70