Christian Aagaard Hejlesen er ikke som de fleste andre.

Og et røngenbillede af hans nakke afslører hvorfor.

Der hvor den femte nakkehvirvel plejer at befinde sig, sidder hos ham i stedet et stykke titanium efter, at knoglemarvskræft har ædt Christians knogle.

Det første tegn på, at der var noget galt, mærkede Christian i begyndelsen af maj i år i form af kraftige smerterne i hoved og nakke. Smerter, som han slog hen med, at det nok skyldtes en forkert bevægelse under en nylig flytning kombineret med en dårlig arbejdsstilling.

- Jeg tog piller i flere dage, men smerterne blev bare værre og værre. Og selv om jeg ikke kunne sætte mig op i sengen om morgenen, men måtte rulle om på siden og glide ud på gulvet, blev jeg ved med at tro, at det bare var hold i nakken, fortæller Christian Aagaard Hejlesen.

I løbet af en måned var det blevet så slemt, at Christian ikke kunne holde ud at være nogen steder - end ikke i sengen, hvor han maksimalt kunne ligge én time ad gangen.

Og en dag, hvor han var alene hjemme, fordi hans kone var taget til Roskilde Festival, gik det helt galt.

- Min nakke låste sig fuldstændig. Jeg befandt mig i en stilling, hvor jeg halvt stod og halvt var ved at sætte mig ned.

- Jeg vidste, at uanset om jeg rejste mig helt eller lagde mig ned, ville det gøre vanvittigt ondt. Jeg valgte at lægge mig ned - og ja, det gjorde afsindigt ondt.

Nakkehvirvel var ved at blive presset ud

Næste morgen besluttede Christian Aagaard Hejlesen sig for, at nu var det på tide at opsøge lægen. Her fik han en recept på noget smertestillinde.

Han supplerede med akupunktur og fysioterapi, men intet hjalp.

- Det var først, da jeg opsøgte en kiropraktor, at der skete noget. Han forlangte nemlig, at jeg blev røngenfotograferet.

Og røngenbillederne viste tydeligt, hvad der var galt, og hvorfor Christian havde så mange smerter.

Den femte nakkehvirvel var ved at blive presset ud af nummer fire og seks, hvilket betød, at nerverne i rygsøjlen sad i klemme.

Christian fik at vide, at grunden til, at hans nakkehvirvel var ved at kollapse var, at den var så hårdt angrebet af knoglemarvskræft, at den var ved at gå i opløsning.

- Det var som benene blev slået væk under mig. Bare ordet »kræft" føles jo som at se døden i øjnene, siger han.

Herefter gik det stærkt.

Christian blev hasteindlagt på OUHs rygafdeling og fik påmonteret en stiv krave, så han ikke kunne bevæge hovedet.

- Det var en meget underlig oplevelse. Bare en time forinden, havde jeg selv kørt fra Strib til Odense. Nu lå jeg i en hospitalsseng og måtte for alt i verden ikke bevæge mig, fortæller Christian Aagaard Hejlesen.

Det stod hurtigt klart, at der ikke var nogen vej uden om en operation, hvor Christians nakkehvirvel skulle udskiftes med titanium-protesen.

Men sådan en operation er ikke er uden risiko.

- Jeg kunne blive lam fra halsen og ned eller fra livet og ned.

- De perspektiver satte tanker i gang i mit hoved lige fra: Hvis jeg bliver lam i en eller anden grad, vil det så være fair at binde min kone til at være sammen med mig. Til tanker om, hvad jeg ville bruge min tid på, hvis jeg kom helskindet igennem operationen, og hvad det egentlig er vigtigt i livet, siger Christian Aagaard Hejlesen, der tilføjer, at han trods disse tanker ikke var nervøs før operationen.

- Der var jo ingen tvivl om, at der skulle gøres noget.

Prioritering af tid og kræfter

Christian Aagaard Hejlesen har taget sine tanker fra hospitalssengen på OUH med ind i sit »nye liv".

- Jeg er blevet bedre til at prioritere min familie og venner samt overveje, hvilke opgaver jeg vil bruge tid på. Fordi hver gang jeg siger ja til at tage del i noget, så er det jo samtidig et fravalg af noget andet, og det fravalg skal give mening.

En del af vejen tilbage til en almindelig hverdag består nu af flere timers ugentlig genoptræning af nakken.

- Det er mest balancen, der har brug for at blive genoptrænet. Musklerne kommer tilbage af sig selv, fordi jeg jo bruger nakken næsten hele tiden, siger Christian Aagaard Hejlesen.

- Selve det, at jeg nu har et stykke metal i nakken, mærker jeg ikke noget til. Det sværeste på nuværende tidspunkt er at huske, at jeg endnu ikke har den samme mængde energi og kræfter som før. Det er svært, for jeg føler mig jo ikke syg.

Christian tilføjer, at hvis han skal pege på én ting, som han har lært af det seneste halve års begivenheder, så er det, at han skulle være gået til læge langt tidligere.

- Det er jo åndsvagt at gå rundt og have ondt plus tydelige tegn på, at der er noget galt, og så ikke at få det tjekket, siger Christian Aagaard Hejlesen.