Foto

Kenneth Dyja og Fayyaz har sammen skabt virksomheden Beeld print dine minder

Kenneth Dyja og hans gode ven Fayyaz Khan var i 2016 sammen på en tur til Sverige for at se motorsport. Undervejs på turen luftede Kenneth en forretningsidé overfor Fayyaz. En idé, til at udvikle en app til både IOS og Android system, hvor Beeld - Print dine minder appén, giver dig muligheden for at skabe plakater og prints ud fra dine mobilbilleder samt billeder fra sociale medier som facebook, instagram og dropbox. Fayyaz, der tidligere har programmeret en app og spillet Color Collector, kunne med det samme se mulighederne i at skabe sådan en app sammen med Kenneth. Og straks efter hjemkomsten fra Sverige gik de to venner igang med at udvikle konceptet til Beeld - Print dine minder appén.

Beeld print dine minder

Beeld print dine minderStenhuggervej 26

Ejere: Kenneth Dyja og Fayyaz Khan

www.beeld.dk

Facebook: Beeldprint

Instagram: Beeldprint

Billeder på mobilen

- De fleste mennesker har betydningsfulde billeder på mobilen, og det er kun et spørgsmål om tid, før mobilen mistes, eller billederne ender i en kedelig backup på computeren eller i skyen, siger Kenneth Dyja. - Med Beeld er man kun få klik fra at få lavet sine mobilbilleder om til personlig kunst, hvor man selv bestemmer budskabet. Vi har skabt nogle unikke skabeloner, hvor man nemt kan slippe kreativiteten løs og skabe et helt unikt produkt, hvor fokus er lagt på at bevare minderne, dine minder, .Kenneth og Fayyaz lancerede i august 2017 appén, og planen var at de to skulle drive virksomheden ved siden af deres jobs. Kenneth, der er uddannet social og sundhedsassistent, var kort forinden startet i sit drømmejob på Behandlingscenter Odense, hvor han arbejdede med misbrugere. Men da en investor fra København smed penge i Beeld - Print dine minder, gik det hele pludselig meget stærkt.

Opsagde dit drømmejob

- Fra at være en virksomhed, hvor vi skulle spare op til alt, inden vi gjorde noget, havde vi pludselig en økonomi, der gjorde, at vi kunne flytte ind i et lokale på Stenhuggervej 26. Planen var ellers at vi skulle drive virksomheden fra et 9 kvadratmeter stort værelse i min private bolig. Og vi kunne købe alt det udstyr, det kræver at kører en ordentlig virksomhed. Vi fik vi drøn travlt ret hurtigt, så jeg har måtte sige mit drømmejob op hos Behandlingscenter Odense og koncentrere mig 100 pct om arbejdsopgaverne i Beeld - Print dine minder sammen med Fayyaz, siger Kenneth Dyja.De to iværksætteres mål er at blive Danmarks største leverandør indenfor personlige plakater, hvor du som kunde modtager et samlet produkt med plakat monteret i ramme, sendt i professional emballage klar til montering på væggen i hjemmet.

Personlige plakater

- Vi har fokus på enkelthed og brugervenlighed, og vores kunder tilbydes den bedste kundeservice. Alt dette til en pris hvor alle kan være med. Vi gør alt for at holde priserne konkurrencedygtige, og vi bestræber os på at kunne give de bedste priser på forsendelse af vores produkter rundt omkring i landet. Vi bestræber os på korte leveringstider, hvilket er to til tre dage, da det er god service ikke at skulle vente for længe på ens produkt. Vores drøm er at udvide til udlandet, så vi kan blive verdens største leverandør indenfor personlige plakater.

  • Af: