Mille Gori kan opleves på Posten lørdag 8. oktober. Ugeavisen Odense har talt med hende om blandt andet cirkusprinsesse-drømmen, børn som publikum samt hendes tatovering.

Hvad er det du har med til Odense?
- Motor Milles efterårs tur.
Det er en børnekoncert, hvor vi aktivere børnene - og også gerne deres forældre - ved hjælp af musik. Med vi mener jeg, at jeg synger sammen med et band bestående af tre seje fyre.

Hvad er det bedste ved at optræde for og med børn?
- At jeg simpelthen får så meget energi af det.
Der er to grunde til, at børn er det fedeste publikum: Den ene er, at børn er hudløse ærlige. Den anden er, at børn sætter pris på at have det sjovt, og de skal nok fortælle, at de keder sig.
Man skal ikke lave noget for børn, hvis man ikke har lyst til det, for det er børn ret gode til at gennemskue.

Fakta

Navn: Mille Gori.
Alder: 27 år.
Stilling: Danser og tv-vært på DR Ramasjang.
Civil status: Single.

Hvad er den største udfordring ved at optræde for børn?
- At skulle holde dem i skak. Man er rigtig meget på, når man optræder for børn. Det er hele tiden og derfor er det ret hårdt - men jeg elsker det.

Dyrker du motion?
- Jeg er uddannet danser og jeg danser rigtig meget. Faktisk er jeg utrolig dårlig til at sidde stille, for jeg bliver hurtig restløs.

Hvad drømte du om at blive som barn?
- Cirkusprinsesse. Jeg har altid været fascineret af cirkus og da jeg var barn, var vi som minimum i cirkus tre gange om året.
Noget af det der fascinerede mig var, at artisterne kunne de mest unaturlige ting som eksempelvis at trylle eller hænge med hovedet nedad i fem til ti meters højde og lave deres tricks.
Desuden var der det med, at de altid rejste rundt. Det syntes jeg måtte være utrolig spændende.

Hvad er dit næste projekt?
- Jeg er ambassadør for SOS Børnebyerne og er lige kommet hjem fra en tur i Tanzania, hvor vi har lavet en omvendt julekalender, der skal ud til folkeskolens 2.-7. klasser.
Kalenderen sætter fokus på dels børn i andre lande og hvordan der kan skabes plads til forskelle - at det er okay, at man som barn kan drømme om alt muligt - og dels hvad jul egentlig er.
Da jeg var barn handlede julen om juleaften og gaver. Det gør den tildels stadig, men nu er den først og fremmest hygge, at man er sammen, hygger sig og giver kærlighed til hinanden.
Et andet projekt er, at jeg her i oktober udgiver min første bog. Det er en børnebog, "Cirkus Mille", der er en hudløs ærlig fortælling om det cirkustelt, jeg som barn havde i vores baghave. Et cirkustelt med artister som kun var der, når jeg brugte fantasien.

Jeg har set dig omtalt som en drenge-pige, hvordan har du med det?
- Det er fuldstændig rigtigt. Jeg er en drengerøv i en meget feminin pigekrop.

Hvad er din mest feminine side?
- Jeg har langt lyst hår, min yndlingsfarve er pink, jeg har altid neglelak på og så elsker jeg pailletter.
Men altså... Selv om jeg elsker alt det, så har jeg det bedst i en stor vamset trøje, sneakers og bukser med hængerøv.

Hvis du fik hovedrollen i en film, hvem skulle så spille den mandlige og i hvilken genre?
- Jeg vil gerne være en af figurerne i en Disney-tegnefilm, jeg gad især godt være med i Peter Pan - og have rolle som Peter Pan.
Hvis det skal være en rigtig film, vil jeg gerne være med i en af "Fast and Furious"-filmene, hvor jeg gerne vil have rollen som Brian O'Conner (Paul Walkers rolle, red.), så jeg kunne spille overfor Vin Diesel. Det jeg godt kan lide ved de film, er de fede biler.

Hvilken bil kører du selv?
- Jeg kører en fire-hjulstrækker Subaru Forester 2,5 turbo, det er en bil med rigtig mange hestekræfter.

Har du en tatovering?
- Jeg har en enkelt, som jeg fik lavet i Berlin for seks år siden. Den sidder på ribbene lige under højre arm og er et citat fra forfatteren til Narnia-bøgerne, C.S. Lewis: "Nuet er det punkt, hvor tid rører evigheden".
Jeg fandt citatet som lille og skrev det overalt. Da jeg som voksen fandt det i en af mine gamle bøger, vidste jeg, at det ville jeg have som en tatovering.
For mig handler det citat om, at man skal gøre det, man brænder for her og nu, at man skal udleve sine drømme samt at de beslutninger man tager former ens fremtid.

Har du en fobi?
- Jeg kan ikke lide edderkopper, men jeg nænner ikke at slå dem ihjel. Jeg har formået at have en edderkop fanget i et glas på stuegulvet i en uge, indtil der var en, der kom og kunne lempe den ud.
Jeg kan heller ikke lide at være ude i vand, hvor jeg ikke kan se bunden. Det kan jeg ikke, fordi jeg er bange for hajer og når nogen siger, at der ikke er hajer i de danske farvande, så tror jeg ikke rigtig på det. Man siger jo også, at vi ikke har hvaler, men jeg synes ellers, at der de seneste år har været en del tilfælde, hvor hvaler er kommet herop og når de kan, så kan hajer også.

Når jeg står ved havet...
- Føler jeg mig hjemme. Jeg er vokset op tæt på Limfjorden og det er ofte sket, at jeg er kørt fra København - hvor jeg bor nu - og hjem til Limfjorden for at være ved havet, for det giver mig overskud og overblik.
Men jeg er også splittet med hensyn til havet, for jeg er ikke meget for at være så langt ude, at jeg ikke kan se bunden, men jeg elsker at stå og se ud over havet eller at være på vandet i en båd.

Tre ting Mille Gori ser frem til i resten af 2016:
Jeg skal lave et Motor Mille juleshow i Fields (i København, red.). Det er et show, jeg har haft 100 procent indflydelse på, hvor julemanden - ja, jeg tror på julemanden og tandfeen - har fået et stort problem, som Motor Mille skal løse sammen med børnene.

Jeg glæder mig til endelig at blive færdig med det lejlighedsprojekt, som nu har varet et års tid. Det har taget så lang tid, fordi jeg ikke har været så meget hjemme, men nu mangler jeg kun at få lavet køkkenet. Jeg er meget stædig, så jeg har selv villet lave det hele, men nu har jeg nået et punkt, hvor jeg har indset, at det er okay at bede om hjælp.

Det kan lyde forkert, da det for nogen vil være en lille ting, men jeg glæder mig til at kunne kalde mig for børnebogsforfatter. Det at udgive en bog er stort for mig, da jeg er ordblind i mild grad. Det var først, da jeg kom i gymnasiet, at det blev opdaget, indtil da havde jeg lærte at stave ved at være stædig og ved at se på ordene og huske, hvordan de så ud.

  • fyens.dk