Log ind

Ny britisk pub i Vintapperstræde

  • Ny britisk pub i Vintapperstræde
    1 / 2
    Steven Carpenter er indehaver af den britiske pub, The Tipsy Toad, som er åbnet i Vintapperstræde 57. Her præsenteres en ny slags konkurrence "Yard of ale" for publikum. Det gælder om at hurtigst at kunne drikke tre en halv fadøl.
  • Ny britisk pub i Vintapperstræde
    2 / 2
    Steven Carpenter er indehaver af den britiske pub, The Tipsy Toad, som er åbnet i Vintapperstræde 57.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vintapperstræde: Den britiske pub, The Tipsy Toad, åbnede fredag den 6. marts i Vintapperstræde 57.

Indehaverne er Steven og Lykke Carpenter.

- Lykke og jeg har rejst meget sammen i Asien, syd og centralamerika, og alle steder har vi besøgt små hyggelige pubmiljøer, hvor vi kom frem.

Herhjemme i Odense har jeg arbejdet på steder som Den Smagløse Café, Bodegaen, L. A. Bar og Old Irish Pub, hvilket har givet mig masser af erfaring og inspiration til at åbne egen hyggelig pub.

Sammen med min kone Lykke faldt vi for de hyggelige omgivelser her i Vintapperstræde 57.

Vi har brugt hele februar på renovering, ombygning og indretning af The Tipsy Toad, siger Steven Carpenter.

På The Tipsy Toad vil man kunne opleve livemusik, quiz-aften hver onsdag, spille dart, monopoly, trivial pursuit eller rafle.

Forhandler engelsk øl

- Vi har et godt udvalg af øl. Vi forhandler Odense pilsner, Newcastle samt andre gode engelske øl og ale. Vi har et godt udvalg af britisk Whisky, Crystal Skull Vodka, Boodles gin, cider samt flere slags britisk chips.

For 70 kroner kan deltage i konkurrencen Yard of ale, hvor det gælder om at drikke 3 1/2 fadøl hurtigst.

Vi har en tavle til top 5, men slår man rekorden, vinder man et gavekort.

Rekorden lød tirsdag den 10. marts på 6 minutter og 20 sekunder, siger Steven Carpenter.

Plads til 70 gæster

The Tipsy Toad har plads til 70 gæster. Der er tænkt på alle, også kørestolsbrugerne. Ved indgangen er der en special lift der hjælper kørestolsbrugere nemt ind i pubben, og ligeledes er der indrettet et kæmpe handicaptoilet.

The Tipsy Toad holder åbent, tirsdag fra klokken 17 til 24, onsdag og torsdag fra klokken 17 til 02, fredag og lørdag fra klokken 12 til 02.

  • Af:

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere