Log ind

Ny hundesalon: Michelle Rehder Sørensen tilbyder klip af alle hunderacer

  • Ny hundesalon: Michelle Rehder Sørensen tilbyder klip af alle hunderacer
    Michelle Rehder Sørensen tilbyder klip af alle hundracer. Foto: Hasse Frimodt
  • Ny hundesalon: Michelle Rehder Sørensen tilbyder klip af alle hunderacer
    Michelle Rehder Sørensen tilbyder klip af alle hundracer. Foto: Hasse Frimodt
Hundeklip

MRS Hundesalon er en ny salon som er åbnet i Odense N

Michelle Rehder Sørensen har indrettet et kælderrum til hundeklip i forbindelse med sin private bolig på Allesø Norden 76. Michelle har på privat adressen åbnet MRS Hundesalon.

- Jeg stod og overvejede min fremtid. Jeg har altid holdt meget af dyr, og jeg ønskede at leve af et job, hvor man har med dyr at gøre. Skulle jeg blive veterinærsygeplejerske eller hundeklipper. Valget faldt på hundeklipper, hvor jeg kunne arbejde som selvstændig. Jeg har derfor været på et seks måneders kursus hos Klip og Trim beliggende i Tørring, Jylland. På kurset var jeg igennem adfærd, håndtering, etik, ansvar, soignering, vask, klip og trimning. Herefter var jeg klar til at starte MRS Hundesalon, siger Michelle Rehder Sørensen.- Det er en salon, hvor jeg tilbyder klip af alle hunderacer, dog ikke hunde, der skal bruges til udstilling. Jeg holder utroligt meget af hunde og har derfor indrettet klinikken i en kølig kælder, så hundene ikke står og koger. Ligeledes går jeg ind for at hundene ikke fastspændes under klipningen. Det vil aldrig ske hos mig. Og efter endt klipning er der to muligheder. Jeg er ikke tilhænger af, at hundene bliver sat ind i bure, så jeg har indrette et rum i kælderen, hvor hunden kan gå frit omkring og er det godt vejr, har jeg lavet en hundegård på 1000 kvadratmeter, som hunden kan være i, indtil dens ejer kan afhente den.

MRS Hundesalon

MRS HundesalonIndehaver: Michelle Rehder Sørensen

Allesø-Norden 76, Odense N

Facebook: MRS Hundesalon

 

Bad og økologisk shampoo

MRS Hundesalon er indrettet med et professionelt bord, hvor hunden kan stå under behandlingen. Der er bad, og så benytter Michelle en shampoo med økologiske ingredienser og duften af kamille.

- Jeg går og overvejer, om jeg allerede nu skal udvide forretningen med også at tilbyde hesteklip. Heste har ligesom hundene altid været min store interesse. Jeg har været jockey på Fyens Væddeløbsbane og kommer der stadig, dog med jævne mellemrum, og hjælper til i staldene. For tiden arbejder jeg også ved siden af MRS Hundesalon med tilridning og træning af ungheste. Lige nu er det islandske heste, jeg arbejder med, siger Michelle Rehder Sørensen.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere