Log ind

Nyt i byen: Smørrebrød på Skibhusvej

  • Nyt i byen: Smørrebrød på Skibhusvej
    Anne Bro har ca. 40 forskellige slags rugbrødsmadder at vælge imellem. Foto: Hasse Frimodt
  • Nyt i byen: Smørrebrød på Skibhusvej
    Anne Bro har ca. 40 forskellige slags rugbrødsmadder at vælge imellem. Foto: Hasse Frimodt
Smørrebrød

Anne Bro brænder for at lave lækker smørrebrød

På Skibhusvej kan man nu mandag til fredag lægge vejen forbi Anne´s Smørrebrød, som åbnede 15. juni. Indehaveren er 35-årige Anne Bro, som brænder for sit arbejde som smørrebrødsjomfru. Hun fik interessen for at lave lækre smørrebrød, da hun som teenager blev ansat som opvasker i en slagterbutik på Sjælland. Herfra gik det stærkt for Anne, som hurtigt gik fra opvasker til at være med i produktionen i butikken. I en periode var Anne væk fra slagterbutikken, for at se om der var et andet fag, der kunne fange hendes interesse, men det var arbejdet som smørrebrødsjomfru, der tiltrak hende, og hun vendte tilbage til slagterbutikken, hvor hun blev ansat og oplært i at lave lækkert smørrebrød. Det blev til syv års ansættelse, så var Anne klar til nye eventyr med egen butik.

Anne´s Smørrebrød

Anne´s Smørrebrød, Skibhusvej 104Indehaver: Anne Bro

Salg af dansk smørrebrød

Åbningstider: Mandag-Fredag kl. 7-14, lørdag efter aftale.

www.annessmørrebrød.dk

facebook: Annes Smørrebrød.

 

Elsker smørrebrød

- Jeg åbnede min egen smørrebrødsbutik i 2004 i Gilleleje. En butik, der stadig eksisterer på de kanter. Men kærligheden til min kæreste Casper Johansen fik mig for tre år siden til Odense. Jeg har siden arbejdet i hans firma, som hedder Fyns Brandsikring & Skadeservice. Men jeg elsker stadig at lave smørrebrød, og efter at have født en søn for et år siden, fandt jeg her på Skibhusvej 104 det perfekte butikslokale til at åbne egen smørrebrødsbutik. Jeg har indrettet Anne´s Smørrebrød i det tidligere butikslokale, hvor Bager From lå. Her har jeg åbent mandag til fredag fra klokken 7 til 14 og modtager gerne bestillinger til lørdag. Alle bestillinger afhentes efter aftale, siger Anne Bro.

Det kan du købe

Anne´s Smørrebrød har ca. 40 forskellige slags håndmadder, som kan købes i tre forskellige prisklasser. 15 kroner, 25 kroner og 35 kroner. Herudover kan man få flere forskellige slags smørrebrød med fisk, f.eks. røget ål, fiskefilet, stjerneskud og flere forskellige slags sild. Ligeledes kan der bestilles tartar, svinemørbrad, stegt lever og hakkebøf. Er man mere til et lækkert stykke franskbrød fåes det også med enten ost, laks, hønsesalat, rejesalat eller rejer med mayonnaise. Anne tilbyder også at lave pålægsfirkant, som kan laves i en mande- eller dame udgave på enten lys bund eller rugbrød. Ønsker man platter tilbereder Anne også dette. Dog minimum 8 personer. Men så leveres platten også med brød, smør, fedt og kiks.

Er der lys er der åbent

- Er du håndværker eller bare tidligt oppe og kommer forbi Anne´s Smørrebrød og er der lys i vinduet, så er man altid velkommen til at kigge ind, siger Anne Bro. - Jeg møder tidligt hver dag for at gøre klar til salget i butikken. Så skal du have en lækker madpakke med på jobbet, så er jeg altid klar til at smøre sådan en til dig.

Læs mere på www.annessmørrebrød.dk

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere