Albanigade: Søren Hansen og Michael Schack er bedste venner og er nu også gået sammen om at blive forretningspartnere i den nye odenseanske virksomhed Vasket.dk, som de har åbnet på Albanigade 52.

Vasket.dk tilbyder at afhente dit beskidte tøj i et tidsrum, der passer dig. Vasketøjet bliver vejet på din hjemmeadresse og du kan derefter læne dig tilbage og nyde fritiden, mens Vasket.dk sørger for dit vasketøj. Der afregnes enten via køb af vasketøjsabonnement, hvor Vasket.dk lokker med rent tøj til beskidte priser.

- Vi har fire forskellige abonnementer, som ligger fra 99 kroner om måneden op til 999 kroner om måneden. Man kan vælge om tøjet skal leveres tilbage indenfor 24 eller 48 timer, siger Søren Hansen og fortsætter:

- Vi vasker udelukkende med svanemærkede produkter, således at det ikke indeholder parabener og parfume. Det er godt for både dig og miljøet.

- Vi følger naturligvis dit vasketøjs vaskeanvisninger og tørretumbler kun det tøj, der kan tåle tumbling.

Vasket.dk har åbent mandag til fredag fra klokken 10 til 18 samt lørdag fra klokken 10 til 15.

- Søndag 29. november inviterer vi til en reception, hvor vi byder på gløgg og æbleskiver. Vi håber, at folk denne dag vil kigge forbi med brugt tøj, som vi så vil vaske og efterfølgende aflevere videre til hjemløse i Odense, siger Michael Schack.

  • Af: