Livsstil

Tidligere Kop & Kande butik i Kongensgade er nu blevet til Værsgo butik

Værsgo har ovetaget de lokaler i Kongensgade 58, hvor Kop & Kande tidligere havde hjemme. I dag torsdag den 9. november slog butikschef, Lars Petas Schmidt Rasmussen, der har været fast bestanddel i isenkræmmerbranchen i Odense i 20 år, dørene op til en butik, der skal inspirere til madlavning, design og boligindretning.- Værsgo skal være Odenses nye livsstilsbutik. Vi har åbnet en butik, der forener den gode isenkræmmer med den lækre designbutik og den fristende gavebutik - og vi gør det med et stærkt, lokalt fokus. Det bliver spændende at være med til at starte en helt ny livsstilskæde op. Samtidig er jeg glad for, at kunderne møder de samme ansigter, som de kender fra Kop & Kande, når de fremover kommer i den nye Værsgo-butik, fortæller Lars Petas Schmidt Rasmussen.

Værsgo

VærsgoKongensgade 58

Butikschef: Lars Petas Schmidt Rasmussen

Åbent: Mandag-onsdag kl. 10-17.30, torsdag kl. 10-18, fredag kl. 10-19, lørdag kl. 10-16 samt første søndag i hver måned kl. 10-16

Værsgo med ny vinkel

Lars blev udlært i Inspiration i Rosengårdscentret i 1999. Herefter har han været butikschef i Kop & Kande i 17 år, og er nu ansat som Værsgo-butikschef. Og med så mange års erfaring fra branchen, har Lars Petas Schmidt Rasmussen derfor nogle klare tanker om, hvad det er, Værsgo skal gøre anderledes.- Værsgo skal give en helt ny vinkel på isenkræmmerbranchen. Butikken skal være anderledes og mere indbydende end isenkræmmerkæder, som vi kender. Her skal gæsterne have lyst til at komme, fordi de får noget nyt fra gang til gang - og fordi vi opfylder deres ønsker og behov. Hvis kunderne i Odense efterspørger specielle varer, har vi friheden til at sælge dem i butikken. Og endelig skal vi have fokus på høj faglighed og ordentlig service, forklarer Lars Petas Rasmussen.

 

Lars Petas Schmidt Rasmussen

Velkendte brands

Ambitionen for Værsgo er at blive et stærkt alternativ til eksisterende isenkræmmerkæder og livsstilsbutikker. En ny, frisk destination for alle, der går op i madlavning, design og boligindretning. I butikkerne finder man alle de stærke, velkendte brands, men bliver også overrasket over spændende fund og sæsonaktuelle nyheder. Hos Værsgo skal man kunne købe både gaver, gastronomi og godt design, men også hverdagsluksus, selvforkælelse og gode basisvarer.

  • Af: