Log ind

Politi gravede skeletter op

  • Politi gravede skeletter op
    1 / 2
    Kirsti Pedersen fra Odense Bys Museer er i gang med at undersøge nogle fund sammen med kriminalassistenterne Louise Andersen og Morten Søndergaard fra Københavns Politi.
  • Politi gravede skeletter op
    2 / 2
    Det store arkæologiske udgravningsprojekt i Albanigade kører planmæssigt og vil være afsluttet den 1. december 2016

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kriminalassistenter fra København var på gravearbejde på middelalderkirkegård i albanigade

Politi gravede skeletter op

Video: Hasse Frimodt
Annonce

Albanigade: Mandag og tirsdag var to tekniske efterforskere fra Købehavns Politi på en speciel opgave i Albanigade.

- Vi har været så priviligerede at kunne deltage ved Odense Bys Museers udgravning her, siger Louise Andersen fra Kriminalteknisk Efterforskning, som sammen med sin kollega, Morten Søndergaard, var udstationeret to dage i Odense for at suge viden til sig.

- Lige nu graver vi efter et formodet skelet, og vi er lige stødt på noget jernforekomst, som muligvis kan stamme fra et kistesøm, så nu må vi se, hvad hullet gemmer, når vi kommer lidt længere ned, siger hun.

Hun forklarer, at hendes afdeling består af otte mand, som til hverdag laver gerningsstedsundersøgelser i Københavns Politi.

- Vi er her fordi, vi kan lære rigtig meget af arkæologen. Vi kan får nogle gode fif til, hvordan man graver mest fornuftigt ud. Vi kan jo komme ud i forskellige situationer med nedgravede lig, hvor man har forsøgt at skjule nogle effekter, og der er det rigtig godt for os at vide, hvordan man bedst graver de ting ud med henblik på den ekstra finesse, at vi også skal tænke på sporsikring. Så derfor er det i samarbejde med arkæologerne, at vi finder frem til den bedst mulige måde at grave de her ting ud på, mens man tager hensyn til både det ene og det andet, forklarer Louise Andersen, mens hun spændt betragter det markerede område, midt i det kæmpestore grønne telt, som er slået op over den arkæologiske arbejdsplads på Albanigade.

De to københavnske kriminalteknikere får kyndig vejledning af Kirsti Pedersen fra Odense Bys Museer. Hun er osteolog og ved noget om knogler. Hun forklarer, at det ikke kun er politiet, der får noget ud af samarbejdet.

- Vi er også interesseret i at se, hvad politiet gør for at optimere udgravningen, og hvad de tager højde for i forhold til nogle ting, som vi måske ikke tænker på, så det er begge veje, vi får noget ud af, at de er med i udgravningsarbejdet, siger hun.

De to kriminalassistenter fra København kaster sig igen over deres opgaver med at skrabe jorden væk fra det område, hvor der gemmer sig et formodet skelet.

- Vi når nok ikke mere end et lig i de to dage, vi er her, for vi går samtidig og summer omkring de tekniske finurligheder om, hvordan man bedst måler ind, og hvordan vi får mest ud af de forskelige måder at gøre det på. Så vores opgave er ikke kun at få gravet ud, men også at få en læring omkring teknikken, siger Louise Andersen.

  • Af:

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere