Log ind

Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena

  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    1 / 13
    Der øves udkast til spillerne, der skal forsøge at gribe den, hvilket er helt altafgørende for succes i amerikansk fodbold. Foto: Kristian Isaksen.
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    2 / 13
    En træner viser eleverne, hvordan det skal gøres. Foto: Kristian Isaksen
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    3 / 13
    Ali Yassine i den grå hjelm er klar til løbet. Foto: Kristian Isaksen
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    4 / 13
    Ali Yassine er 11 år og har aldrig tidligere prøvet kræfter med amerikansk fodbold. Alligevel kaster han sig ind i sporten, som det mest naturlige i verden. Foto: Kristian Isaksen
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    5 / 13
    Ned med dig. Foto: Kristian Isaksen
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    6 / 13
    Spillerne hærder sig selv ved at sidde på to rækker overfor hinanden og gunke sammen. Foto: Kristian Isaksen
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    7 / 13
    Ikke helt reglementeret spil. Går den så går den. Foto: Kristian Isaksen
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    8 / 13
    Waaaaahhh. Ned med dig! Foto: Kristian Isaksen
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    9 / 13
    Det er Odense Badgers, der afvikler sommercampen. Foto: Kristian Isaksen
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    11 / 13
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    12 / 13
  • Populær amerikanersport: Flere unge vil smadre hinanden på den ovale bolds arena
    13 / 13

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Amerikansk Fodbold

Fyns allerførste amerikansk fodboldsommercamp på Falen har haft et tilfredsstillende deltagerantal. En fin pejling af udviklingen, hvor Odense Badgers oplever en markant fremgang på ungdomssiden, lyder det fra klubbens formand

Bolbroboblen: - I skal tage fat nede om benene og løfte, imens I presser fremad.

Omtrent 30 9-14 årige velpolstrede drenge lytter til instruktionen. De er alle med i den første udgave nogensinde af en sommerskole med amerikansk fodbold som omdrejningspunkt på Fyn.

- Vi spurgte DGI til råds om, hvordan vi som klub kunne være med til at udvikle kendskabet til amerikansk fodbold og de foreslog, en sommercamp. Den var vi helt med på, siger Toke Lund, der er formand for den knap halvt år gamle klub med navnet Badgers.

Badgers

I februar blev Swans og Thrashers til Odense Badgers.Et ønske om at styrke amerikansk fodbold i Odense stod højt på listen, men det optimale mål er at spille med i den bedste række, Nationalligaen, om senest to år.

I Odense har klubberne forsøgt sig med tryouts og den helt store rookieday (nybegynderdag), som har haft stor tilslutning.

Det gode hvervearbejde har resulteret i, at Badgers kan præsentere hele fire landsholdsspillere i den bruttotrup, der skal spille u19-EM på hjemmebane på Gentofte Stadion fra 12.-14. juli.

Grævlingene, som man så kunne fristes til at kalde dem, er en sammensmeltning af de to hedengangne odenseklubber Swans fra Hjallese og Thrashers, hvis medlemmer trak det længste strå og forblev på hjemmebanen ved Bolbroboblen.

I dag er de sædvanlige medlemmer dog udskiftet med drenge fra alle afkroge af landet.

- De kommer fra Holstebro, Vejle, Aalborg, Frederikssund, Slagelse, Lyngby, Kolding og selvfølgelig fra hele Fyn. Deltagerantallet er egentlig tilfredsstillende, men vi kunne sagtens være flere, siger Toke Lund, alt imens drengene flår hinanden rundt på det solbeskinnede græstæppe.

Markant fremgang

Hele idéen med at afvikle sommerskoler - hvad enten det er inden for håndbold, gymnastik eller fodbold - står på et tobenet fundament, hvor det ene ben er mørtlet ind i grundtanken om, at børn skal være aktive og dermed ikke dovne. Det andet er naturligvis stablet op af en higen efter ekspansion.

- På seniorsiden vokser vi ikke mærkbart, men vi har oplevet en markant fremgang på ungdomssiden, fordi forbundet på nationalt plan lavede kampagner rettet imod børnene. Og den udvikling vil vi gerne være med til at fortsætte, da vi kan se, at det arbejde bærer frugt.

- Så alt i alt handler det om, at vi gerne vil have nye medlemmer, men undervejs skal deltagerne selvfølgelig have det sjovt, så de kan vende hjem og udbrede kendskabet til sporten endnu mere. Nu spiller de fleste allerede i klub, hvor de kommer fra, men vi havde faktisk håbet på, at der var flere fuldkomne nybegyndere imellem, siger Toke Lund.

Helt ny

11-årige Ali Yassine fra Skt. Klemens er én af de børn, for hvem mødet med den ovale bold er nyt. Han er dog allerede ligeså draget af spillet, som en inkarneret ryger er af tobak.

- Jeg har bestemt mig for, at jeg skal meldes ind i klubben efter sommerferien. Det er sjovt at få lov til at bruge hele sin fysik på noget. Jeg er ikke helt så god som de andre, men jeg bliver bedre og bedre. Jeg skal lige lære det, siger han, og tilføjer, at det var hans helt egen idé.

- Det var noget, jeg selv fandt på. Det så sjovere ud end almindelig fodbold, siger det på alle måder modige og nyeste medlem af Badgers.

- Han er sej. Han ryger bare direkte med ind og gør som de andre, selvom han ikke kender sporten, lyder det anerkendende fra formanden.

Her på sidstedagen er spillerne godt møre ovenpå tre dages ganske omfattende træning, som har gode odds for at ende i en gedigen bagsædelur på vej hjem til eksempelvis Holstebro.

Det kan dog være, at de allerede nu skal bede forældrene markere Odense på landkortet for 2018-sommerens udflugter.

- Jeg glæder mig, til vi skal afvikle campen igen. For det lægger i kortene, at det skal vi, siger Toke Lund.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere