Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Roland Møller:
Han har lært
skuespillet
i Odenses gader

Annonce:

Adventure Holidays Mallorca 2017 – rundrejse med dansk rejseleder

Adventure Holidays Mallorca 2017 – rundrejse med dansk rejseleder

Roland Møller: Han har lært skuespillet i Odenses gader
Roland Møllers veninde har malet dette maleri af Roland Møller. Han havde det med hjem til sine forældre. "Det er sådan lidt for meget at have malerier af sig selv hængende derhjemme. Her hos mine forældre, kommer det til sin ret, siger Roland Møller".

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skuespilleren Roland Møller var en rod som knægt. Den der spillede bedst, vandt slagsmålene. I dag er det anderledes

SLAM!: I et sekund er der helt stille.

- Nej, nej nej, tænker jeg.

Stilheden bliver brudt af skuespilleren Roland Møller, der sidder på passagersædet ved siden af mig. Han skriger af grin:

- Haha, du skal sgu da se dig for.

Jeg sidder bare og stirrer op i enden af den metallicgrønne Volkswagen kassevogn, som jeg lige er kørt frontalt op i.

Lige før krydset bag Åløkkeskoven på Næsbyvej blev der rødt, og jeg tog instinktivt farten godt af, men midt i det hele råbte Roland Møller højt, at jeg skulle se ud af vinduet.

- Se der, det er statuen af Thor, der kæmper mod jætterne. Den statue har betydet vildt meget for mig.

Jeg så til højre efter statuen, men fik kun lige øje på den, så bragede jeg ind i bilen foran.

Fokus er på Roland

Manden i bilen foran springer ud.

- Hvad fanden er det der foregår, råber han.

Jeg og Roland Møller stiger ud og ser på uheldet. Der er mirakuløst ikke nogen mærker på den grønne Volkswagen. På min bil er det kun nummerpladen, der er lidt krøllet, resten ser fint ud.

Jeg spørger, om vi ikke kan klare den uden forsikringsselskaber og alt det halløj. Men billisten, jeg er kørt op i, siger ikke så meget. Han står bare og stirrer på Roland Møller, der også snakker om, at det i hvert fald ikke kan betale sig at snakke med de blodsugende forsikringsselskaber, der helt sikkert tørrer røven på én.

Vi bliver enige om at gå hver til sit med et håndtryk. Men lige inden vi smutter peger billisten fra den grønne Volkswagen på Roland Møller:

- Hvaaa, du er sgu da ham fra den film der... Under Sandet er du ikke det?

- Jo, det er mig! Glædelig jul!, råber Roland Møller opløftet over at være blevet genkendt af en fremmed i sin fødeby.

Sådan er Roland Møller. En historiefortæller, der kan få journalister til at køre galt. En gadedreng, der kan tale sig ud af de fleste problemer.

Hører hjemme i Næsby

Sådan har det dog ikke altid været. Der var en tid, hvor Roland Møller truede sig ud af mange problemer, og når det var nødvendigt, så slog han på dem.

Som teenager, hiphopper og bølle i Odenses byliv levede han et dobbeltliv.

Når han var hjemme ved forældrene i det stille parcelhus-Næsby, lukkede han sig ind på sit værelse og hyggede sig med at skrive raptekster. Forældrene var stolte af deres knægt, der kunne sidde stille i timevis og koncentrere sig om at skrive.

Det er var hjemme ved forældrene, at jeg mødte Roland Møller første gang.

- Jeg fik og får stadig energi af at være mig selv og fordybe mig i ting. Og hjemmet her i Næsby, sammen med mine forældre, var en base, hvor jeg kunne få lov til det. Derfor har stedet her betyder mig for mig, siger Roland Møller.

Ligeså introvert Roland Møller var, når han var hjemme, lige så ekstrovert var han, når han var ude og pisse territoriet af i Odense.

- Jeg sprang rundt og lavede jackass-agtige ting. Jeg var altid ham, der gik det ekstra skridt, som ingen turde følge med. Jeg malede grafitti og dansede electric boogie bedre end nogen anden på Fyn.

- Det vidste mine forældre godt. Så når jeg kom hjem, så blev jeg altid krydsforhørt. Hvem havde jeg været sammen med, hvad havde vi lavet og så videre. Men jeg var allerede en skuespiller dengang, siger Roland Møller.

- Og da jeg og drengene blev gamle nok til at gå i byen, så var det mig, der gik den ekstra mil, når der skulle pisses territorier af, siger han.

- Det fandt mine forældre dog først ud af, da jeg begyndte at få voldsdomme, når jeg havde været ude.

- Jeg har altid været sort og hvid ud i ekstremerne. Jeg får det svært, når jeg føler, at jeg spilder min tid. Så enten er jeg fuldstændig fordybet i et eller andet, eller så flyver jeg rundt sammen med vennerne og laver et eller andet vildt, siger Roland Møller.

Fodbolden fyldte meget

- Som ung mand blev jeg hurtigt kendt som en bølle nede i byen. Men hvad mange ikke ved, er, at jeg var fandens god til at spille fodbold. Jeg var faktisk til prøvetræning til U17-landsholdet dengang, siger Roland Møller.

Han spillede i Næsby Boldklub fra han var 7 år til han var 19.

- Jeg gik vildt meget op i det, og jeg kæmpede mig altid op på førsteholdene på det alderstrin, jeg nu var på.

- Det var i fodbolden, jeg havde mine første succesoplevelser. Og jeg havde to fede trænere. Erling Skovsted og Johnny Skov. De hjalp mig med at holde at komme fremad og blive ved med at få succes.

- Det var også her, at jeg fandt ud af, at jeg både kan være holdspiller og individualist. Det tror jeg fanme, at jeg stadig bruger den dag i dag som skuespiller. Holdet og præstationen er sgu aldrig bedre, end den svageste yder på holdet.

Fodboldkarrieren sluttede mere eller mindre brat, da Roland Møller en aften kedede sig, stjal en bilen og kørte ned foran boldklubben, hvor han lavede store otte-taller ude foran klubben, hvor bestyrelsen sad og holdt møde:

- Jeg vidste ikke, at de holdt møde derinde. Og pludselig kom den lokale betjent ud, der er formand i klubben i dag. Han råbte og skreg, og jeg gemte bare ansigtet i trøjen og kørte væk.

- Jeg blev aldrig rigtig knaldet for det. Men de vidste alle, det var mig. Efter det var det svært at komme fremad med fodbolden i klubben. Og så stoppede jeg.

- Det fortryder jeg nu, jeg ville gerne have været fodboldspiller. Men Okay. Nu er jeg blevet skuespiller. Det er jeg fanme også glad for.

Skolen fattede mig ikke

Det sidste sted i Odense, som Roland Møller vil fortælle om er Næsby Skole. Ikke fordi han lærte noget specielt der, eller fordi det var her han havde det godt. For sådan var det ikke. Roland Møller havde alt for meget krudt i røven til at passe ind i en stille folkeskole. Han tænker på skolen på grund af sin klasselærer Birgit Ingslev.

- Hun var den eneste, der kunne se, at jeg havde noget i mig, og at jeg nok skulle blive til noget. Hun sagde til mig: "Roland, du kan noget, du skal i underholdningsbranchen, og du kommer til at være en masse for andre". Det sagde hun fanme dengang. Det var hun den eneste der kunne se.

- Det var også derfor, at hun gang på gang redede mig ud af situationer, som jeg selv havde skabt.

- Hun kunne tale godt med min mor, det hjalp. Tænk sig at en god folkeskolelærer kan bære en "svag" elev igennem folkeskolen. Det skal hun have kæmpe ros for. Og at jeg husker hende nu som 40-årig er jo også et bevis på, at hun har gjort det godt, siger Roland Møller.

Mere om emnet

Se alle
Fynbo i hovedrollen: Under sandet vinder Robert for årets film

Fynbo i hovedrollen: Under sandet vinder Robert for årets film

Krigsdramaet Under Sandet tager flest Robert-nomineringer

Hollywood venter: Fynsk skuespiller på vej mod stjernerne

Hollywood venter: Fynsk skuespiller på vej mod stjernerne

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70