Smykker

Kælderen i privatboligen er skiftet ud med nye lokaler på Havnegade 98

Anne Hjort åbnede for tre år siden smykkefirmaet A-Hjort. Planen for Anne var, at hun skulle gå derhjemme stille og roligt og hygge sig i kælderen med sin nye lille virksomhed, hvor hun havde butik og webshop med salg af tre dansk designede smykke brands. Men den plan blev hurtigt ændret. For Anne Hjorts virksomhed mødte en kæmpe interesse. Således har hun nu efter tre år valgt at flytte ud af kælderlokalet i privat boligen og ind i et nyt, stort lokale på Havnegade 98.

A-Hjort smykker

A-Hjort smykkerHavnegade 98

Ejer: Anne Hjort

Webshop: www.a-hjort.dk

Facebook: A-Hjort Jewellery

3 brands er blevet til 16

- Det er gået helt vildt godt de første tre år. Så min plan om bare at gå og nusse derhjemme og indimellem sende lidt smykker til kunderne via webshoppen, er nu blevet til at jeg har 15 dansk designede smykke brands samt min egen kollektion. Virksomheden er ganske enkelt vokset sig for stor til, at jeg kan have den i kælderen, hvor jeg bor. Jeg har nu indrettet A-Hjort på Havnegade 98, hvor jeg har butik, showroom og kontor. Jeg tror, jeg har fået så stor succes, fordi jeg lægger meget stor vægt på at give en personlig kundeservice. Kunderne bliver forkælet. Jeg har meget flotte gaveindpakninger og giver gratis retur og fragt. Besøger man butikken, er der altid kaffe, snacks eller en kold Cola Zero, som jeg ikke selv kan leve uden, når det går stærkt i min virksomhed, siger Anne Hjort.

Norge, Sverige og Tyskland er næste mål

Anne Hjort vil med flytningen til de nye og større lokaler udvide med endnu flere danske smykke brands. Og hun ønsker ligeledes at udvide med salg i Norge, Sverige og Tyskland.- Jeg elsker mit arbejde, jeg elsker A-Hjort, og det gør jeg, fordi jeg her står for alt selv. Jeg er hende, der pakker smykkerne og sender dem til kunderne, jeg tømmer affald, og så er det også mig, der tager de store strategiske beslutninger omkring markedsføring og salg. Det er så fedt at have fingrene med i det hele. Jeg har åbent alle ugens hverdage, og i december holder jeg også åbent lørdag og søndag fra kl. 10-16, siger Anne Hjort.

  • Af: