Log ind

Sommeraktiviteter for børn

  • Sommeraktiviteter for børn
    I den Fynske Landsby vrimler det med små søde dyrebørn. Kom og hils på kalven, killingerne, ællingerne, kaninerne, smågrisene og føllet Kasper.
  • Sommeraktiviteter for børn
    I den Fynske Landsby vrimler det med små søde dyrebørn. Kom og hils på kalven, killingerne, ællingerne, kaninerne, smågrisene og føllet Kasper.
Den Fynske Landsby

Tag i Den Fynske Landsby og lad ungerne slå sig løs i sommerferien sammen med en masse andre glade børn - og søde dyrebørn. Appen Odense Rundt hjælper med at finde den nemmeste vej til den hyggeligste oplevelse for hele familien.

Hele skolesommerferien kan børnene boltre sig med et væld af sjove aktiviteter fra gamle dage. Se for eksempel koen blive malket, kom i knipleskole, lær at brodere, lav dukker af halm og "hvæsegaser", filt en bold - eller noget helt andet. Se, hvad der er på programmet i dag på: museum.odense.dk/det-sker

Børnenes Landsby er et nyt legeområde med flotte udskårne egetræsdyr, som er yderst populære blandt de yngste gæster. I år er bondegårdens dyr blevet til endnu flere, som børnene kan fodre og ride på, blandt andet en flok gæs, rotter, grise, geder og en imponerende stor hest, der trækker en træstamme ud fra skoven.

Appen Odense Rundt

Odense Rundt giver dig overblik over og viser vej til Den Fynske Landsby - uanset om du vælger at køre, cykle eller gå derud.Du kan hente Odense Rundt i App Store eller Google Play. Fra din computer, tablet eller windows-telefon kan du besøge www.odenserundt.dk

I Ugeavisen Odense kan du hver uge læse om noget af det, du kan bruge Odense Rundt til.

 

 

 

Den sorte skole

Børn får et helt andet forhold til skolen, når de har prøvet at gå i den gamle landsbyskole, hvor tiden bliver skruet tilbage til 1800-tallet. En sjov og lærerig oplevelse med morgensang og overhøring - og selvfølgelig er alle klædt i bondedragter. Der er sort skolegang tirsdage i uge 27, 28 og 29 klokken 11.30-13.30 for børn over ni år. Husk tilmelding på tlf. 65514601.

Festspil med alt godt fra havet

I år er det historien om Den Lille Havfrue, som børn og unge fra H.C. Andersen Festspillene præsenterer. Det bliver et magisk møde med havkongens rige, når havfruer, fisk, krabber og andet godt fra havet oversvømmer et af Danmarks smukkeste amfiteatre. Det foregår 12. juli - 5. august klokken 16-17.15.

Billetten gælder til Den Fynske Landsby hele dagen. Husk I kan bruge Odense Rundt til at finde rundt på de små veje og stier i Landsbyen.

Eventyr gennem de unges briller

Aktørerne fra H.C. Andersen Festspillene kan igen i år opleves i Eventyrfortællinger fra 14. juli til 5. august, hvor de ved landsbyens huse og gårde fremfører velkendte H.C. Andersen eventyr med en skæv vinkel. Mød op til de sjove, guidede ture på cirka 30 minutter klokken 12.30 og 14.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere