Træt af den fede julemad, og trænger du til noget varmt? Så er suppen formentlig den helt rigtige ret for dig

Suppe. For nogen et SU-venligt måltid i pulverform. Andre en nostalgisk ret, der bringer velduftende minder tilbage til mors og måske bedstemødres gryder.

Uanset forholdet til den varme ske-mad, så må januar siges at være en oplagt måned til suppe.

- Vi har lige spist al den fede julemad. Vi er helt fyldt op med kød og søde sager. Vi trænger til noget let men velsmagende, og så trænger vi til noget varmt i januar, siger Stephen Dean Paul, indehaver af Soup Stone i Store Gråbrødrestræde.

Her er suppen ikke bare "ugens nemme sammenkog". Her er det tanken, at suppe skal være et gastromisk vidunder lavet på lige dele friske råvarer og kærlighed. Suppe er ikke bare en ret - det er en tilstand.

- Suppe skal jo først og fremmest smage godt. Den skal gøre dig glad, og den skal gøre dig varm. Der er noget helt specielt over god suppe. Det giver en hygge på en helt speciel måde, siger Stephen Dean Paul.

To typer

Og det er uanset hvilken suppe du vælger. For der er mange. Rigtig mange. Lad os tage kloge-brillerne og dykke ned i de gamle kogebøger.

Grundlæggende kan supper deles op i to: Den klare suppe og den tykke suppe.

Den klare suppe er nok bedst kendt herhjemme som en lys hønsefond med grøntsager og kød- og melboller.

Snakker vi tykke supper, der er den slags, du blandt andet finder hos Soup Stone, kan vi - groft - dele dem op afhængig af, hvordan de har opnået den tykke konsistens. Purésupper er lavet på grøntsager, bisque er lavet på fisk og skaldyr, mens veloutésuppe er kendetegnet ved en stivelse lavet på æg, smør og fløde. En blanding af veloutéer og bisque kaldes cremesupper.

Uanset hvilken type suppe du kaster dig over, så er skal en god en god en af slagsen ifølge Stephen Dean Paul have en speciel virkning på dig.

- Den skal få dig til at smile, så snart du tager den første mundfuld.

Velbekomme.

  • 17342852_10155990747807846_5935142026828163102_n

    Af:

    Fortæller historier i ord og billeder. Twitter: @knakkergaard Instagram: klausknakkergaard / photobyknakkergaard

Mere om emnet

Se alle

Soup Stone