Indsamling

Hennings mål er at indsamle over 20.000 kroner til Knæk Cancer indsamlingen lørdag den 7. oktober

Armstrækninger og Knæk Cancer

Henning Duvander har sat sig et mål. Han vil samle mindst 20.000 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse.

- Jeg startede dette projekt, da jeg fyldte 50 år, hvor jeg lavede 5050 armstrækninger i OBBC fitness i Odense. I den forbindelse samlede jeg 5050 kr. ind. Da jeg fyldt 51 år lavede jeg 5151 armstrækninger i OBBC, hvilket indbragte 15.500 kroner fra forskellige sponsorerer, der kom forbi centret i løbet af dagen. I år har jeg sat overliggeren lidt højere, og i samarbejde med OBBC laver vi et event lørdag den 14. oktober, hvor jeg denne gang tager 5252 armstrækninger. Jeg starter kl. 6 om morgenen hos OBBC på Rugårdsvej 23 og forventer at have taget 5252 armstrækninger, når klokken er 14. Jeg håber, at folk vil komme forbi og heppe på mig, men endnu mere vigtigt at folk vil bakke om min indsamling og donerer penge til Kræftens Bekæmpelse, siger Henning Duvander.

Støt med SMS til 1277

Støt Henning Duvanders Knæk Cancer indsamling:Støt med en SMS: KC 94386 til 1277

 

 

 

Elvis og Thomas Rathsack

Alle, der donerer over 50 kroner, deltager i lodtrækningen om gavekort sponsoreret af Bull Burger.

Alt imens Henning kæmper sig igennem de mange armstrækninger, kan man som gæst i OBBC også møde den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack fra "Korpset", og Henrik Busborg, der synger Elvis sange. Thomas Rathsack kommer ca. klokken 12.30 for at heppe på Henning, og han vil trække lod om fem signerede bøger blandt alle, der har doneret over 500 kroner. Elvis spiller kl. 13.30. OBBC donerer denne dag 100 kr. pr. indmeldelse til Knæk Cancer indsamlingen og samme dag er der gratis oprettelse hos OBBC.

 

Hjælp Hennings indsamling

- Jeg håber, at jeg kan være med til at støtte op om denne skrækkelige sygdom, så vi sammen kan knække canceren, siger Henning Duvander.

  • Af: