Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Winnie fik tulipaner fra afdød venindes sønner

Winnie fik
tulipaner fra
afdød venindes
sønner

Annonce:

Tag på Nolde Safari – Emil Nolde, marskens maler

Sidste år gav Winnie Obbekjær (med buketten) Ugeavisens Tulipanhilsen til sin kræftsyge veninde, Lena, der desværre døde i december. I år var det hende, der fik en tulipanhilsen fra Lenas sønner, Mads (tv.) og Rasmus, som tak for hendes omsorg overfor deres mor. Winnies ene datter, Camilla Obbekjær, var også med, da Winnie blev overrasket.
Foto: Hasse Frimodt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

For et år siden gav Winnie Ugeavisens tulipanhilsen til sin kræftsyge veninde som opmuntring i hendes svære tid. I år var det hendes egen tur til at blive overrasket

Tulipaner til Winnie

Produceret af Hasse Frimodt

Tulipanhilsen: Da vi på Ugeavisen Odense endnu engang skulle i gang med at lave optakt til at læserne kan indstille, hvem de synes, der fortjener Ugeavisens tulipanhilsen modtog avisens medarbejder Hasse Frimodt en sød, men også meget rørende besked fra Winnie Obbekjær, der sidste år fik lov at give en tulipanhilsen til sin kræftsyge veninde Lena. Her er Winnies brev til Hasse:

Hej Hasse

Jeg så lige dit opslag på facebook med tulipaner og kom til at tænke på den overvældende dag, hvor jeg overrakte Lena blomster.

Desværre måtte jeg tage afsked med Lena den 3. december 2015, hvor hun sov stille ind.

Jeg valgte at tage orlov en dag om ugen fra den 1 maj og til hun døde. Det gav mange gode minder, men ét jeg altid vil huske er det indslag, du lavede. Det rører mig stadig dybt i dag.

Lena efterlader sig to dejlige sønner - Rasmus på 20 og Mads på 23 år - som jeg nu betragter som mine egne børn - de er jævnaldrende med mine piger og er vokset op sammen.

Nå men jeg ville bare sige tak, fordi jeg var heldig for et år siden. Du gjorde en forskel for mig.

Knus og god weekend

Vh Winnie

Tulipaner til Winnie

Produceret af Hasse Frimodt


Tulipaner til giveren

Hasse blev rørt, og lagde Winnies flotte besked, "dog efter at have spurgt om lov", ud på Ugeavisen Odenses facebookside.

Herefter væltede det ind med likes og beskeder fra følgerne på Ugeavisen Odense facebookside om, at Winnie fortjener en tulipanhilsen for at have støttet sin døende veninde gennem lang tid.

Vi fandt frem til sønnerne, Mads og Rasmus Nonbo, som med hjælp fra Winnies døtre, Camilla Obbekjær og Louise Obbekjær, fandt frem til, at børnene kunne overraske Winnie på hendes arbejdsplads på OUH tirsdag 10. februar klokken 14.

Følelserne fik frit løb, da vi sad gemt inde på Winnies kontor, og hun dukkede op uden at vide, vi var derinde.

Tårene kom frem i øjnene på Winnie, da den ældste af Lena's sønner, Mads, overrakte tulipanhilsenen samtidig med, at han sagde tak til Winnie for alt det, hun havde gjort for deres mor, og at hun havde taget orlov for at passe deres mor, indtil hendes død.

Winnie var rørt, meget rørt, men også glad for at kunne være der for Mads og Rasmus, som hun nu betragter som sine egne sønner, og sønnerne er helt indforstået med, at Winnie er som en mor for dem, efter deres egen mors død.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70